Når du siger tracking, siger du også geodata. Derfor var det oplagt for arrangørerne at beskæftige sig med og tale om netop tracking og overvågning på Kortdage 2016 i Aarhus. Her blev der indsamlet og diskuteret data samt de muligheder og problemstilligner, der er forbundet med tracking og overvågning.
Af Rikke Schielder, Geoforum
Når man, lige fra regeringer til konferencearrangører, tracker, eller overvåger, folk, så handler det fundamentalt om, hvor folk befinder sig på givne tidspunkter. Det handler om stedet og om de mønstre, som vi skaber, når vi bevæger os fra sted til sted. Men til hvad og hvordan kan man bruge disse data? Hvad fortæller de om de personer, der bliver tracket? Og hvor langt kan man tillade sig at gå, når man griber ind i folks liv – med eller uden deres vidende?
Dette var et gennemgående tema på årets Kortdage, som blev afholdt i Musikhuset i Aarhus den 7.-9. november. Flere sessioner, heriblandt den internationale hvor omdrejningspunktet var flygtninge og GIS, tog emnet op og fik forskellige perspektiver på både muligheder og problemstillinger ved tracking eller overvågning.
”Tracking er jo brug af geodata. Og i denne setting, hvor det er geodatabranchen, der er samlet, synes vi det er både spændende og relevant at forholde os til tracking. Det skal også ses i lyset af den brug af og opmærksomhed på overvågning, der generelt er, ikke kun herhjemme, men på globalt plan. Det er et emne, der i høj grad deler vandene. De spørgsmål, som tracking og overvågning rejser – ikke kun i forhold til teknologien, men også når det gælder de etiske overvejelser, man kan/må gøre sig, når man ligger inde med så mange data og dermed besidder en vis magt, er vigtige for vores branche at forholde os til,” fortæller kortdagsudvalgsformand, Nils Bo Wille-Jørgensen om baggrunden for aktiviteterne omkring tracking.
Eksperimentet tracking
100 af deltagerne på Kortdage 2016 havde frivilligt meldt sig til at blive udstyret med en lille rund chip, en såkaldt beacon, som ved at ’snakke’ sammen med mikrocomputere, der var sat op i Musikhuset, kunne fortælle, hvor disse deltagere befandt sig i Musikhuset i Aarhus. Med andre ord havde disse deltagere sagt ja til at blive tracket i de tre dage, konferencen varede.
De data, der kom ind undervejs, blev der analyseret på en hel dag i en trackathon – en pendant til en hackathon. Her sad en arbejdsgruppe og trak data ud for at finde mønstre i dem, for sidst på dagen fra scenen i udstillingen at kunne præsentere resultaterne for deltagerne. Her kunne man blandt andet se, hvilke sessioner, der er populære, og hvilke, der er mindre populære.
”Disse mønstre udgør en viden, som arrangørerne kan bruge som pejlemærker, når næste års konference skal planlægges,” lyder det fra en af initiativtagerne til hackathon-aktiviteten, Morten Fuglsang, der til dagligt er GIS konsulent i Sweco.
Men udover videndeling har ønsket altså også været – blandt andet gennem tracking-eksperimentet, hvor deltagerne fik fornemmelsen af, hvad det vil sige at blive tracket, helt tæt på – at deltage i diskussionerne om både muligheder og negative konsekvenser som branche. I en workshop om Internet of Things på den afsluttende dag blev trådene således samlet omkring konferencens tracking-tema. Her blev muligheder, teknologi og etik vendt, og på den måde blev der taget hul på en drøftelse af de refleksioner, dette tema rummer – også i en geodata-sammenhæng.
