• Fuld tid
  • Viborg
  • Opslået for 2 måneder siden
  • Lukket for ansøgninger

Hjemmeside Viborg Kommune

Vi søger en engageret GIS-administrator, der er på forkant med den teknologiske udvikling

Hos os kommer du bl.a. til at arbejde med Spatial Suite, QGIS, FME, databaser og BI.
Det bliver dig der sikrer driften af systemerne, og du bliver en del af et team der løfter en række GIS-opgaver indenfor drift, udvikling og analyse på tværs af Viborg Kommune.

Du skal bidrage med både viden og løsninger indenfor geodata og datakvalitet i tværgående udviklingsprojekter.
Derudover vil support og vejledning af brugerne i diverse løsninger og geodata indgå i dine opgaver, og du vil være en del af GIS-teamets almindelige opgaveløsning med håndtering af geodata på tværs af alle direktørområder og på tværs af systemer.
Har du interesse for Machine Learning ift. geografiske data er det et plus, og vi ser det som en fordel, at du har interesse for it-udvikling, dataanalyse og visualisering.

Om dig
Du har en videregående uddannelse og relevant geofaglig erfaring/baggrund.
Uddannelsen er ikke det væsentligste for os, men du kan f.eks. være uddannet som geograf, ingeniør, landinspektør, geolog, cand.it eller lignende.

Vi forestiller os, at du har erfaring med eller interesse for:

*   Spatiale databaser – specielt MSSQL men også PostGreSQL/PostGIS, herunder oprettelse af databaser, tabeller og views
*   Værktøjet FME Desktop der anvendes til hentning og bearbejdning af alle vores GIS-data
*   Web- og desktop GIS-systemer
*   Det er en fordel hvis du kender til programmeringssprog som Python, JavaScript og Mapbasic
*   Kan forstå brugernes behov og omsætte dem til gode løsninger
*   Du er proaktiv i samarbejdet på tværs i organisationen

Om arbejdspladsen
Sekretariatet består af ca. 15 medarbejdere og er en del af området Trafik, Ejendomme og Sekretariat.
I opgaveporteføljen for Sekretariatet indgår en bred vifte af opgaver indenfor GIS, digitalisering, webkoordinering, kontraktstyring indenfor rengøring, kørselskoordinering, politiske udvalg- og ledelsesbetjening samt diverse udviklingsopgaver. Udover Sekretariatet består chefområdet også af rådhuskantinen, rådhusbetjente og rådhusrengøring samt afdelingerne Trafik og Veje og Ejendomme og Energi.

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. december 2022 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist og samtaler
Hvis du vil søge stillingen, skal du sende din ansøgning senest den 11. oktober 2022.
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 25. oktober 2022.

Vil du vide mere?
Nærmere oplysninger hos afdelingsleder Gitte Vestergaard på tlf. 87 87 50 17.