• Fuld tid
  • Randers
  • Opslået for 2 måneder siden
  • Lukket for ansøgninger

Hjemmeside Randers Kommune

Brænder du for at arbejde med GIS og geodata?
Så har du nu muligheden for at blive en del af GIS-teamet i Randers Kommune. Du vil få en spændende hverdag med varierende opgaver indenfor GIS-området, bl.a. opsætning af temaer i WebGIS, nørde med geografiske analyser på tværs af fagdata og hjælpe vores kollegaer med deres behov for geodata. Vi servicer mange forskellige fagområder, så der er en bred vifte af opgaver og ikke mange dage er ens. I GIS-teamet vil du få høj faglig sparring, og vi deltager aktivt i andre GIS-netværk, så vi kan holde os opdateret og følge de nyeste muligheder og trends indenfor vores fagområde.
Vores primære GIS-platform er Spatial Suite, som har integration til vores ESDH-system SBSYS. Derudover arbejder vi i QGIS og FME, og vores data ligger i en PostGIS-database.

Dine opgaver
– Drift og udvikling af vores WebGIS og databaser herunder opsætning af kortløsninger
– Analyse og visualisering af data
– Analysere arbejdsflow og hjælpe kollegaer til at opdage nye måder at registrere og arbejde med data, der understøtter    digitale arbejdsgange
– Opsætning, tilretning og udvikling af vores tekniske løsninger
– Support af brugere

Hvad kan du
– Du har erfaring med opsætning af GIS, gerne på tværs af forskellige platforme f.eks. WebGIS, desktopGIS, m.v.
– Du kan arbejde struktureret og systematisk med vedligeholdelse og udvikling af vores digitale løsninger og databaser
– Du må gerne have kendskab til XML, QGIS, SQL, Spatial Suite – samt FME
– Du må gerne have kendskab til databaser, fx Postgres

– Du har med andre ord tilegnet dig viden om data, dataanalyser, GIS og digitalisering, og er måske uddannet som landinspektør, geograf, ingeniør eller lignende. Men din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste.

Om dig
– Du får energi af at levere høj kvalitet, sikre god service og holdbare løsninger.
– Har interesse for data og kort
– Du er serviceminded, engageret, nytænkende og udadvendt, og kan lide at formidle GIS og data til kollegaer
– Du har teknisk flair og du nysgerrig på at lære nyt
– Du har en positiv tilgang, og er god til samarbejde på tværs af faggrupper.

Om os
GIS-teamet er en del af Stab og Bæredygtighed i Udvikling, Miljø og Teknik. Vi er tre medarbejdere i GIS teamet og derudover er vi godt 15 kollegaer i resten af Stab og Bæredygtighed. Vi servicerer, understøtter, udvikler og bidrager til at sætte rammer for organisationen.
Du vil opleve en arbejdsplads, hvor der er fokus på at levere god service med høj faglig kvalitet. Vi kan tilbyde dig en spændende, travl og udfordrende arbejdsdag med en bred variation af opgaver. Vi sætter pris på et godt fagligt og socialt miljø, hvor der altid er plads til en sjov historie og et godt grin.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling.
Arbejdsstedet er rådhuset i Randers, arbejdstiden er 37 timer, og du er omfattet af flekstid.
Stillingen ønskes besat snarest eller pr. 1. maj 2023.

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation i henhold til principperne i Ny Løn.
Alle uanset køn, alder, etnisk baggrund med videre opfordres til at søge.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for Stab og Bæredygtighed Søren Degn-Pedersen på mail soren.degn-pedersen@randers.dk eller telefon 20 22 02 42 eller eller GIS-konsulent René Jensen på mail rene.chris.jensen@randers.dk eller telefon 20 31 17 24.

Frist

Vi skal have din ansøgning senest onsdag d. 15. marts kl. 12.

Samtaler forventes afholdt fredag d. 24. marts. Der kan eventuelt blive en anden samtale i uge 13.

Ansøgning og relevante bilag skal sendes via Randers Kommunes rekrutteringssystem.