• Fuld tid
  • København
  • Opslået for 3 uger siden
  • 11. august 2021

Hjemmeside Landbrugsstyrelsen

Trives du i en varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver, hvor du bidrager til at skabe de geodata, som vores kunder møder? Og trives du i en hverdag fyldt med geodata, der understøtter udviklingen af Landbrugsstyrelsens fagområder? Synes du, at det er spændende at være en del af et travlt miljø, hvor dagens opgaver ikke altid kendes? Så er du måske vores nye kollega i Team Satellit og GIS!

Generelt om stillingen
Én af Landbrugsstyrelsens store opgaver i de kommende år bliver at implementere den kommende landbrugsreform, som EU-landene netop er blevet enige om. Her kommer du som GIS-specialist til at spille en vigtig rolle ved at sikre et robust kortgrundlag for reformens indhold.

Du vil komme til at arbejde med ArcGIS og FME samt udstilling af data på geoserver, ArcGIS Online og Spatial Suite. En typisk opgave for dig er at behandle interne bestillinger af GIS-analyser. I samarbejde med bestilleren skal du udforme en GIS-analyse, der afspejler behovet, udarbejde analysen og efterfølgende dokumentere den. Du skal desuden indgå i forskellige samarbejdsfora og projekter som GIS-specialist, hvor du skal bidrage med din viden om geodata.

Vi udstiller en lang række af Landbrugsstyrelsens geodata til offentlig brug. Her er metadata og Inspire et vigtigt element. Dette skal du også bidrage til.

Team Satellit og GIS – din nye arbejdsplads 
Du bliver en del af et dynamisk drifts- og udviklingsteam, Satellit og GIS i enheden Landbrugsstøtte & Geodata.
Teamet består af 17 geodataentusiaster, hvor vi bl.a. sørger for styrelsens GIS-analyser og holder styr på de geodata, landmændene anvender i deres ansøgning om landbrugsstøtte. Vi udvikler satellitbaseret kontrol, har projekter på tværs af styrelsen, deltager i EU- arbejdet om den nye landbrugsreform og indgår i strategiske samarbejder med andre EU-lande for at udvikle og implementere nye løsninger.

Vi har et engageret arbejdsmiljø med høj faglighed, samtidig med at vi prioriterer, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi arbejder aktivt med vidensdeling, prioritering og et fagligt fællesskab gennem daglige tavlemøder i teamet.

Vores ønsker til dig som kommende kollega
Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse, og godt kendskab til GIS-værktøjer. Det er en fordel, at du har erfaring med at arbejde med ArcGIS og FME. Vi forventer ikke, at du har erfaring med SQL og Python, men det vil være en fordel.

Du skal kunne sætte dig ind i og se datasammenhænge på tværs af forskellige it-systemer, og evne at give vores interne samarbejdspartnere faglig sparring på GIS-området.
Du skal kunne levere resultater af høj kvalitet og ofte med kort varsel.

Du bliver en del af en dynamisk GIS-gruppe, hvor det er vigtigt, at du er en holdspiller som stadig kan arbejde selvstændigt og proaktivt.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er indplaceret som fuldmægtig og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Tiltrædelse 1. oktober 2021.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Søren Ranegaard Hammer på tlf. 20 34 07 79 fra 2. august.

Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stillingen”) senest onsdag den 11. august 2021.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.