• Fuld tid
  • Hjørring
  • Opslået for 4 uger siden
  • Lukket for ansøgninger

Hjemmeside Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Vi har mere fart over feltet end den vildeste Quidditch kamp på Hogwarts, så vi har brug for endnu en ny spiller på holdet!

Elsker du at ”trylle” med smarte GIS-løsninger og store datamængder?

Er du en GIS-wizard, og kribler det i fingrene for at komme til at arbejde med en af Danmarks største WEB-GIS løsninger, med over 1000 registrerede brugere og 600+ kortlag?

Mener du også at GIS på mobile devices er kommet for at blive, og vil du være med til at rulle løsninger ud over ”rampen”?

Hvis ovenstående udløser din nysgerrighed, så fortsæt med at læse nedenstående.

Om os:
Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse er kort fortalt Forsvarsministeriet ejendomsselskab. Dvs. vi skaber, udvikler og drifter faciliteter for hele Forsvaret.

Vi er en stor landsdækkende arbejdsplads, som forventer yderligere vækst over de næste år. Arealmæssigt kan vi sammenlignes med en middelstor kommune.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i et uformelt miljø, hvor der er god mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling, og hvor du i høj grad har mulighed for at påvirke aktiviteternes gang og ikke mindst din hverdag.

Du kommer til at arbejde i vores Digitaliseringssektion, hvor vi arbejder med geospatiale data (GIS) og bygningsstamdata (CAD/Revit) samt vores IKT-specifikationer.

Vi skal sikre, at data er tilgængelige og valide, så resten af organisationen kan træffe data drevne beslutninger på et opdateret og retvisende grundlag.

Om stillingen:
Vi har mange bolde i luften, og mangler dig som en del af vores team af GIS-administratorer, da resten af firmaet er utålmodige efter løsninger, apps og GIS-data. Vi kigger ind i et 2023, hvor der bliver endnu mere brug for løsninger og data, der kan understøtte vores forretningsudviklingsprojekter.

Vi arbejder med stort set alt inden for GIS-verdenen, lige fra at: Nørde med data, projektledelse, daglig drift af vores webgis-løsninger, opsætning og implementering af GIS-apps, undervisning af brugere, kommunikere med/udfordre den øvrige del af firmaet, så vi kan gøre deres hverdag nemmere, udarbejde kravspecifikationer og kontrollere dataleverancer.

Hver dag bringer nye udfordringer, og du skal selv være med til at skabe og udvikle stillingen gennem arbejdet med GIS-opgaver.

Vores sektion består af medarbejdere med mange forskellige uddannelser. Det spænder over landinspektører, byggetekniker, tekniske tegnere, tekniske assistenter, landmålingstekniker og biolog. Det vigtigste er ikke, hvad din uddannelse er, men hvad du brænder for, og hvad du kan.

Vi har en god og uformel omgangstone i afdelingen, og der er stor grad af frihed i opgaveløsningen samt mulighed for hjemmearbejdsdage. Du kommer til at arbejde i vores hovedkontor, som ligger i Hjørring (det lyder langt væk, men det er kun 35 minutter i bil fra Aalborg).

Om dig:
Du har en relevant uddannelse og kan gennem eksempler dokumentere, at du har den nødvendige tekniske forståelse og erfaring fra tidligere jobs til at udfylde stillingen.

Vi ser gerne, at du:

· Har erfaring med anvendelse af ESRI’s programsuite – kender du evt. til FME er det fint.
· Er løsningsorienteret og i stand til at balancere imellem teori og praksis.
· Har erfaring med datamodellering, datavask og evt. scripting til automatisering af opgaver.
· Har veludviklede analytiske evner.
· Kan arbejde struktureret.
· Er god til at tilegne dig ny og kompleks viden.
· Er i stand til at opbygge forretningsforståelse med flair for understøttelse af processer med data.

Ydermere skal du være god til at formulere dig mundtligt og skriftligt, samt kan kommunikere på dansk og engelsk på forretningsniveau.

Du vil få en stor kontaktflade med store dele af organisationen samt eksterne leverandører.

Du får mulighed for at udvikle dig gennem en løbende kompetenceopbygning samt deltage aktivt i faglige sammenhænge som ERFA-grupper og konferencer.

Du er selvstændig, nysgerrig, opsøgende og energisk af natur, og du har erfaring /forståelse for projektledelse.

Du har kørekort til personbil (B).

Ansættelsesvilkår:
Du ansættes og aflønnes efter gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.  Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Digitaliseringssektionen, Lars Sand Kristensen på tlf. 4189 2880.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.

Ansøgningsfristen er den 29. januar 2023.

Ansættelsessamtaler holdes løbende, så send sin ansøgning allerede i dag.

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Er du interesseret i stillingen, så søg stillingen via linket, hvor ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante bilag bedes vedlagt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

 

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.