For Jack Dangermond har det aldrig handlet om at tjene penge, men altid om at følge sin passion. Så budskabet til nutidens unge iværksætterspirer er klart: Forretning skal ikke ske på bekostning af din passion for kunne gøre noget med dit fag, men på grund af den.
AF RIKKE SCHIELDER, GEOFORUM
”Gør ikke det, der er interessant. Vær interesseret!” Hemmeligheden bag grundlæggeren af den amerikanske softwarevirksomhed, Esri, Jack Dangermonds succes er enkel.
Udover at være en opsang til de unge, der står på tærsklen til at skulle skabe deres egne karrierer, er budskabet i hemmeligheden også en tilgang, der er dybt forankret i ham, og som han derfor har båret med sig gennem hele sin egen karriere, ja, gennem hele sit liv. Det er interessen, passionen, han bærer foran sig. Det er den, der er drivkraften, og ikke fordi nogen siger, den skal være det. Han kan bare ikke lade være – ikke dengang og ikke nu. Det fortæller han, da vi møder ham efter hans key note præsentation ved Kortdage 2017: ”Min passion er GIS. Jeg opdagede som ung i begyndelsen af min karriere styrken i kvantitativ geografi, og hvordan den kan gøre en forskel i rationel planlægning og i beslutningstagningsprocessen. Jeg havde dengang ingen store idéer eller forkromede planer. Jeg kunne bare godt lide det, jeg lavede.”
Mr. Esri
Han hæver ikke stemmen, slår ikke stort ud med armene. Egentlig gør Jack Dangermond ikke et stort væsen af sig, hvilket jo kan overraske, når manden nu er grundlægger af og bærer titlen præsident i en verdensomspændende organisation, er på Forbes liste over de mest velhavende mennesker i verden og ven med Bill Gates. Og så alligevel. Klart, tydeligt og præcist får han sine budskaber ud om, hvordan GIS kan bruges til at gøre en forskel i verden, både når han står foran 500 mennesker, og når han fortæller én-til-én. Man mærker, at han er rundet af valg og fravalg gennem et helt liv – og ikke mindst refleksionerne over disse. Hans stålblå øjne bag brilleglassene udstråler netop stålsathed, men også varme og spil, som slår han smut med dem. Han fremstår ydmyg af natur – og samtidig uhyre bevidst om at gå til verden med ydmyghed.
At få noget til at gro
Fra barnsben af har Jack Dangermond været vant til at skulle få ting omkring ham til at vokse og gro. Han og hans søskende boede på en lille planteskole, som deres forældre ejede og drev. Han troede derfor længe, at han skulle være landskabsarkitekt og designe haver og parker og grøn infrastruktur i byerne. Men undervejs i studierne i miljøvidenskab og landskabsarkitektur begyndte den unge Jack at fatte mere og mere interesse for bydesign og byplanlægning – altså det at forstå landskab som skabt ud af geografi. Og Laboratoriet for Computer, Kortlægning og Rumlig analyse på Harvard midt i tresserne blev, sammen med hans akademiske uddannelse, fødestedet for den vej, han er gået ad.
Rationel i en tid og verden af følelser
Jack Dangermond er ung af tresserne. Med protester og aktivisme – han nævner miljøbevægelsen med bogen ”Silent Spring” fra 1962 som en faktor og, selvfølgelig, Vietnamkrigen. Men modsat millioner af unge mennesker verden over var der ikke nogen af disse bevægelser og protester, der rigtig bed på ham: ”Jeg var mere optaget af, hvordan vi med rationelle metoder kunne gøre planlægning bedre. Og jeg vidste intuitivt, at det her var noget for mig.”
Vand og dåsebønner
Med 1100 dollars på lommen, bopæl i sin og sin kone, Lauras, bil og vand og dåsebønner på menuen levede Jack Dangermond ikke det vilde liv som iværksætter. Han arbejdede de første år på forskellige småprojekter, som lavede computerkort til folk. Gradvist over årene voksede en lille organisation op omkring ham, som lavede projekter, byggede software og nye værktøjer.
Efter ti år havde organisationen vokset sig 100-mand stor, de arbejdede over hele verden, og folk begyndte at spørge til – og efterspørge – deres arbejde – og opfordrede til at begynde at sælge. 1980 blev et skelsættende år, for det var her, at organisationen og Jack Dangermonds arbejde gik fra at udføre projektarbejde til at producere i stor skala og gøre det til et reelt, salgbart produkt.
”Det var et chok for mig, for jeg havde indtil da bare gået rundt og lavet små projekter og haft det sjovt. Nu sagde de: ’Jack, vi vil faktisk betale dig, hvis du tager din kode og gør det til et produkt’. De fleste tænker, at det at kode er en ’afslappet’ ting, men at bygge et decideret produkt er en fundamental anden ting end blot at kode. Det kræver design, ingeniørarbejde, tests, kvalitet, dokumentation og tæt samarbejde med dem, som faktisk anvender softwaren. Det ændrede hele min karriere, for det ændrede sig fra, at vi lavede et stykke arbejde til, at vi byggede værktøjer, der hjalp andre til at gøre deres arbejde.”
Esri, som han elleve år tidligere havde grundlagt sammen med Laura, var for alvor kommet på landkortet.
Iværksætter, hvad driver dig?
Snakken falder igen på de unge, der går rundt med en iværksætterdrøm. Med samme præcision, som når han fortæller om sin egen vej, formulerer han sin bekymring for vor tids iværksættere:
”I dag er der en masse larm omkring det at starte sin egen virksomhed. ’Jeg vil starte for mig selv’, og det er beskrevet, hvordan det skal foregå: Du skal låne en masse penge, du skal se rigtig ud, du skal have en power point, som præsenterer din første og anden runde af kapitaliseringen og mere af den slags palaver. Dét, der er virkelig vigtigt her, er, i mine øjne, at den nuværende tids paradigme i forhold til at starte egne virksomheder er svær, fordi unge i dag – ligesom jeg selv dengang – har en passion. De tager imod risikovillig kapital, og så snart de har gjort det, så følger de ikke længere deres passion, men den passion, der tilhører investorerne, og ender derfor hurtigt i en trædemølle. Min største frygt er, på den baggrund, at unge mennesker får trukket deres passion eller deres vision om at gøre noget med deres liv væk fra dem af hele den programmering, der eksisterer i samfundet om, hvordan man skal starte sin egen virksomhed i modsætning til at lave virkeligt, ordentligt arbejde og lade dét være drivkraften.”