Tid: Torsdag den 27. april kl. 15:00-17:00

Sted: Fysisk og virtuel generalforsamling – fysisk fremmøde foregår hos Geoforum i IDA-huset, Kalvebod Brygge 31, 1560 København V.

 

Fysisk og virtuel generalforsamling 2023

Geoforums bestyrelse har besluttet, at generalforsamlingen skal gennemføres både fysisk og virtuelt, for at så mange som muligt fra hele landet har mulighed for at deltage.

De vedtægtsændringer, vi gennemførte i 2019, baner vejen for, at vi kan gennemføre generalforsamlingen såvel fysisk som online. Geoforums generalforsamling skal i følge vedtægterne være gennemført senest med udgangen af maj måned.

Som medlem af Geoforum kan du naturligvis deltage og gøre din stemme gældende, når Geoforum afholder generalforsamling den 27. april kl. 15-17.

Nærmere instruktion om, hvordan man kan deltage og afgive sin stemme, findes på Generalforsamlingens hjemmeside herunder.

Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer.

Vel mødt!

 

Deltag i Generalforsamling 2023

Her følger en nærmere instruktion om, hvordan du kan deltage i Generalforsamlingen, samt om muligheden for at afgive din stemme:

Fysisk deltagelse ved generalforsamlingen

Fysisk fremmøde foregår hos Geoforum i IDA-huset, Kalvebod Brygge 31, 1560 København V.

– Alle afstemninger foregår online som beskrevet længere nede. Det er således vigtigt, at du forud for generalforsamlingen beder om at få tilsendt din stemmeseddel jf. nedenstående beskrivelse af afstemninger ved Generalforsamling 2023.

– Geoforum giver en let anretning efter generalforsamlingen. Det vigtigt, at du tilmelder dig ved at klikke på dette link og udfylde med din kontaktinformation senest den 24.4, hvis du ønsker at deltage ved bespisningen efter generalforsamlingen.

Virtuel deltagelse ved generalforsamlingen

Virtuel deltagelse i generalforsamlingen foregår via Microsoft Teams.

– Alle afstemninger foregår online som beskrevet længere nede. Det er således vigtigt, at du forud for generalforsamlingen beder om at få tilsendt din stemmeseddel jf. nedenstående beskrivelse af afstemninger ved Generalforsamling 2023.

– For at deltage virtuelt i generalforsamlingen kan du benytte Microsoft Teams (MS Teams) på din computer eller åbne en valgfri browser (Internet Explorer 11, Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox) med nedenstående link.

– For at sikre en gnidningsfri oplevelse opfordres du til at teste dit kamera, mikrofon og eventuel browser i god tid inden generalforsamlingen. Vi åbner for virtuel deltagelse fra kl. 14:30 på generalforsamlingsdagen.

– Der er hjælp at hente, hvis noget ikke fungerer: Prøv i første omgang at læse denne brugerguide til MS Teams møder, som Herning Kommune har været så venlig at stille til rådighed. Hvis dette ikke virker, kontakt da en af Geoforums tekniske koordinatorer, Lars Bodum eller Jens Gottlieb.

Du deltager virtuelt i generalforsamlingen ved at klikke på dette link.

 

Afstemninger ved Generalforsamling 2023

Den person, der repræsenterer et Geoforum-medlem, har stemmeret ved generalforsamlingen.

Du skal forud for generalforsamlingen melde ind via følgende link hvilket Geoforum-medlem, du repræsenterer:

Du kan få tilsendt din stemmeseddel ved at klikke på dette link.

Det er muligt at tilmelde sig afstemning helt frem til kl. 13:00 på generalforsamlingsdagen, den 27. april 2023, men gør det hellere i god tid.

Når du har bedt om “udlevering af din stemmeseddel”, så modtager du på generalforsamlingsdagen en e-mail med et link til hver af de digitale afstemninger.

Afstemningerne afvikles i SurveyMonkey og der er en “survey” pr. afstemning.

 

Fuldmagt ved Generalforsamling 2023

På generalforsamlingen er der mulighed for at stemme personligt eller ved fuldmagt. Dog kan fremmødte medlemmer hver kun afgive stemme for 1 fraværende medlem.

Fuldmagter til at overdrage en stemme sendes på forhånd pr. e-mail til Geoforums sekretariat med oplysning om både fuldmagtsgivers og fuldmagtshavers navn og virksomhedstilknytning. Det skal af fuldmagten tydeligt fremgå hvilket medlem, fuldmagten andrager. Tidsfristen for fremsendelse af fuldmagter til Geoforums generalforsamling 2023 er torsdag den 27. april kl. 12:00.

 

Dagsorden ved Generalforsamling 2023

1. Valg af dirigent og referent.
2. Beretning om selskabets aktiviteter.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4. Fremlæggelse af forslag til arbejdsplan (herunder Geoforums Strategi 2023+), budget og kontingent for det kommende år til godkendelse.
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Valg af bestyrelsesformand – hvert andet år.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter:
◦i. 3 bestyrelsesmedlemmer.
◦ii. 2 suppleanter til bestyrelsen.
8. Valg af revisorer og revisorsuppleant.
◦i. 1 statsautoriseret eller registreret revisor.
◦ii. 1 intern revisor.
◦iii. 1 intern revisorsuppleant.
9.Eventuelt.

Ad pkt. 5: Bemærk, at der ikke er indkommet forslag fra medlemmerne ved tidsfristen jf. vedtægterne (fire uger før generalforsamlingen, den 30. marts 2023).

Ad pkt. 6: Geoforums formand, Mads Bjørn-Møldrup, er på valg i år og ønsker genvalg.

Ad pkt. 7: Katrine Petersen og Anne Ulriksen Dybkjær er begge på valg som bestyrelsesmedlem og ønsker genvalg. Jens Gottlieb er ligeledes på valg som bestyrelsesmedlem, men ønsker ikke genvalg.

Der skal tillige vælges to bestyrelsessuppleanter.

Bestyrelsen foreslår Katrine Petersen, Geodatastyrelsen, Anne Ulriksen Dybkjær, GeoØst, Mads Schondel-Andersen, Geoinfo A/S, Marlene Meyer, Forsvaret, og Kristine Bessesen, Novafos, som kandidater til bestyrelses- og bestyrelsessuppleantposterne.

Dokumenter til generalforsamlingen