Med Kristian Møller i spidsen skal Geodatastyrelsen, GST, nu også for alvor tænke forsyning ind i styrelsens opgaver. Naturligt, mener direktøren, der ser det nye område som en mulighed for at udvikle styrelsen til at tage en endnu bredere rolle på sig, når opgaver skal løses på tværs.
Af Rikke Schielder, Geoforum
Kristian Møller tager imod i Geodatastyrelsens midlertidige kontorer på en sidevej til Rentemestervej i Københavns nordvestkvarter. Pladsen er trang, men heldigvis kun en uges tid endnu, fortæller han, for snart står nye og åbne kontorer på Rentemestervej igen klar efter en gennemgribende renovering.
Geodatastyrelsen har de sidste par år været igennem organisationsændringer på flere fronter – dels i selve organiseringen, dels i konkret fysisk forstand, men også i de områder, som styrelsen skal centrere sine opgaver omkring.
Ind og ud
Med regeringsskiftet i juni er der blevet rykket rundt på de ressortområder, som Geodatastyrelsen opererer under. Ministeriet hedder nu Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, og det betyder også en ændring i opgaveprioriteringen:
”Det er klart, at forsyningsområdet bliver opprioriteret nu, hvor vi har fået i opdrag også at interessere os særligt for denne sektor. Og det, tænker jeg, er rigtig godt for alle parter. Det er en sektor, vi har haft på to do-listen, som et område, vi synes, der var nogle potentialer i at arbejde med, og vi har også allerede beskæftiget os lidt med det. Nu har vi så fået at vide, at det var rigtigt set,” lyder det fra Kristian Møller.
Med det nye fokus på forsyningsområdet er der andre områder, der får knap så megen opmærksomhed, erkender direktøren:
”Vi skal jo være særligt opmærksomme på de opgaver, der ligger i den ministerfamilie, vi tilhører.”
Værdi og effektivisering
Helt konkret i forhold til opgaveprioriteringen ser Kristian Møller det som en balancegang mellem forskellige parametre, der i de enkelte tilfælde er styrende for at sætte et projekt i gang:
”Når vi inden for vores brede geodata-myndighedsområde prioriterer noget på transport, noget på forsyning, noget på natur eller andet, så vurderer vi, hvor der er muligheder, og hvor der kan komme noget ud af det. Det kan både være konkret i forhold til at skabe en mere effektiv forvaltning, hvor det bliver billigere at drive det samme, eller kvaliteten bliver bedre. Den del handler om pengestrømme og kvalitetsniveau. Men vi prioriterer også ud fra, hvad der giver nytte for samfundet. 112-app‘en er et eksempel på et lille projekt med fondsfinansiering bag, som ikke er sat i verden fordi, der kommer pengestrømme den anden vej, men simpelthen fordi samfundet bliver et bedre sted, hvis beredskabet kan finde dig. Så grundlæggende er det forskellige ting, vi skal afveje og holde op mod hinanden. Nogle gange er det rene pengestrømme, andre gange er det policy, velfærd og nytte for samfundet, der er den styrende faktor.”
Med fokus på de opgaver, der ligger uden for den klassiske myndighedsopgave, hvordan skal GST så prioritere de muligheder, der er for jer i forhold til at effektivisere, skabe udvikling og nytte?
”Et af de steder, vi har en klar opgave, som i virkeligheden går bredere end en snæver definition af geodata, er i hele effektiviseringen af den tværoffentlige sektor i bred forstand. I øjeblikket er det jo blandt andet grunddataprogrammet, hvor vi er ansvarlige for fem ud af otte delprogrammer, og et af dem er datafordeleren, der skal distribuere alle grunddata. Ikke bare vores egne.”
Ved at trække på kompetencer i forhold til håndtering af store datamængder og datainfrastruktur mener Kristian Møller således, at styrelsen kan være med til at understøtte effektive forvaltninger, hvilket står højt på prioriteringslisten:
”Tiden er nu moden til, at vi ikke ’bare’ sørger for at varetage vores egen snævre myndighedsopgave, men at det, vi kan, også indgår i nogle bredere løsninger. Som for eksempel fællesoffentlige løsninger som datafordeleren,” lyder det.
Tid til mere geodata
Du siger, at ’tiden er moden’. Hvad er det mere konkret i tiden, der i dine øjne gør, at den er moden?
”Det handler om flere forskellige ting, men noget så jordnært som teknologiudviklingen, der gør, at man for eksempel kan bygge en datafordeler, der kan høste gevinster ved at digitalisere arbejdsgange, så man kan bruge standardiserede data i stedet for at skulle sidde og opfinde det hver gang til hver sag. Denne udvikling er jo en del af tiden, og med udviklingen er der også kommet en bredere forståelse for brugen af geodata: Det er lettere for os at arbejde sammen med andre myndigheder nu, end det har været tidligere. I takt med at de frie data er blevet bredere kendt, og at teknologien har udviklet sig, så er der også kommet en modenhed andre steder. Det gælder både generelt i den offentlige sektor og også i den private sektor.”
Geodata i fremtiden
Opfattelsen af at geodata i fremtiden kommer til at spille en væsentlig rolle, er ifølge Kristian Møller noget man i Danmark har været klar over et stykke tid, og han forudser, at geodata får en højere plads på dagsordenen.
”Der er en erkendelse i Danmark af, at geodata er et væsentligt fundament for utrolig meget på tværs, og internationalt er der også begyndt at snige sig denne erkendelse ind, blandt andet i FN. Der er en stigende forståelse for, at hvis man ikke får en geografisk dimension ind, og det at kunne koble data ordentlig sammen, så får du aldrig et ordentligt beslutningsgrundlag for effektiv fattigdomsbekæmpelse eller miljøtiltag eller en ordentlig beskrivelse af, hvad der egentlig foregår.”
Så er din oplevelse, at der i politisk sammenhæng er en større anerkendelse af geodata og et ønske om at bringe det højere op på dagsordenen fremadrettet?
”Helt klart. Og det kan jo bevises bare med grunddataprogrammet og det faktum, at vi har fået en større og større rolle over tid i grunddataprogrammet. Så det er helt klart min opfattelse.”
