Nye løsninger er nødvendige for at udbrede anvendelsen af geologiske data og viden, både i planlægning og i forvaltning af aktiviteter i undergrunden. Gennem digitalisering af arkivdata og tilgængelighed af opdaterede geologiske modeller via web-services vil data blive tilgængelig for langt flere.
Af Mikkel Wendelboe Toft og Mads Robenhagen Mølgaard, Geo
De ressourcer, som findes i undergrunden, er meget værdifulde, og det er vigtigt, at vi forvalter disse ressourcer på en ordentlig måde. Samtidig er der fornuftig bundlinje i, at for eksempel entreprenøren, arkitekten eller bygherren har styr på, hvad vi ved om undergrunden, inden et byggeri skitseres, risikovurderes, projekteres og realiseres.
Estimater siger, at op mod 25 procent af alle budgetoverskridelser inden for byggeri og anlæg kan relateres til for ringe viden om undergrunden. Det kan være fejlestimater omkring fundering eller forkert dimensionering af grundvandssænkningsanlæg ved byggeri. Det drejer sig årligt om rigtig mange penge.
Samtidig bliver aktiviteter i undergrunden mere komplekse, digitale og detaljeorienterede. Der er konstant krav om – og fokus på – optimering, ensretning og mere helhedsorienterede løsninger. Derfor er tiden den rette til at opbygge et digitalt funderet kompetencecenter for modellering af undergrunden, som løbende kan udstille og forbedre vores viden om undergrunden i Danmark. Både i byen og på landet. Det er Geo i gang med.
Geologiens betydning
I mange år har man anvendt geologiske modeller som basis for forståelse af geologien og undergrundens egenskaber. De geologiske modeller bygges op på baggrund af en række forskellige data – herunder boreprofiler, som sikrer in situ informationer om undergrunden. Man kan sige, at boreprofilerne er geologens ’grunddata’.
Når vi fokuserer på udbredelse af informationer om undergrunden og ønsker at give mange flere adgang til de geologiske modeller, så er det fordi, erfaringen viser, at det skaber værdi for alle parter.
De midler, som investeres i den geologiske modellering, kan faktisk skabe yderligere værdi i samfundet, hvis data og modellerne i langt højere grad gøres tilgængelige for flere medarbejdergrupper. Geologiske modeller, som er opbygget via geologens tolkning, er ikke kun relevante for geologer. De er det også for blandt andre naturmedarbejdere, byplanlæggere, ingeniører og arkitekter m.fl.
Data og tilgængelighed
Teknologien giver os to vigtige værdiskabelser: Flere data med opdateret viden og bedre tilgængelighed til data.
Den større mængde data kommer fra de godt 300.000 boreprofiler, vi er godt på vej med at digitalisere, men der findes også masser af supplerende viden i de over 50.000 projektsager, som boringerne stammer fra. Boreprofilerne beskriver den geologiske lagfølge samt jordens fysiske egenskaber. Ud fra boreprofilerne, og med yderligere input fra offentligt tilgængelige databaser, etableres og udvikles dynamiske 3D-modeller af undergrunden, som løbende vil udvikle sig i forhold til kvalitet og udbredelse.
Datamodellen er opbygget over Det Danske Kvadratnet, men nedskaleret til en cellestørrelse på 25 x 25 meter, hvilket er en unik landsdækkende detaljegrad.
Bedre tilgængelighed til data sker ved, at Geo introducerer en ny type web-service, som kan integreres i de IT-systemer, eksempelvis WebGIS eller QGIS, som typisk er implementeret i de relevante organisationer. Der vil blive opbygget forskellige visualiserings- og beregningsværktøjer tilpasset forskellige brancher, som trækker på samme grundlæggende datasæt. Værktøjerne vil være fuldt skalerbare fra lokal til regional skala og kan benyttes bredt i hele Danmark, både on- og offshore.
Tværfaglig anvendelse
De geologiske data bliver anvendt i rigtig mange projekter – både i forstadier og i selve gennemførslen. Det kan eksempelvis være i forbindelse med klimatilpasning i byer, forundersøgelser ved byggeri og anlæg, ved planlægning af nye kildepladser til drikkevand, oprensning efter forurening eller undersøgelser for nye boringer til grundvandsbaserede køleanlæg. Der er rigtig mange anvendelser.
Fælles for sådanne projekter er, at der altid gennemføres omfattende undersøgelser af jordbundsforholdene – og projekterne er tværfaglige. Der opbygges således meget stor projektviden. De geologiske undersøgelser har en tendens til at blive sat på hylden, når projekterne er veloverstået. Dette selvom informationerne, fra eksempelvis byggeprojekterne, tit ville kunne komme andre projekter til gode.
Årsagen til denne silotænkning skyldes helt naturligt den fragmenterede datahåndtering, som eksisterer i offentlig forvaltning samt i rådgivnings- og byggebranchen.
Geo har gennem rigtig mange år arbejdet målrettet internt på at opbevare og dele data i de projekter, vi er involverede i, og vi vil nu bruge samme metode eksternt.
Vi tror på, at vores mange arkivdata og øget tilgængelighed til dynamiske modeller via webservices, kan skabe basis for bedre udnyttelse af informationer om undergrunden i den tværfaglige kontekst.
Vi spørger os selv: Hvorfor er det kun specialister, som skal kunne navigere i geologiske modeller? Og hvorfor genbruger vi ikke data og øger tilgængeligheden, så der også kommer en samfundsmæssig økonomisk gevinst?
Når en organisation får indlejret de geologiske data i eksempelvis deres WebGIS, så vil anvendelse af data eksplodere. Rigtig meget data, som normalt visualiseres på overfladen, for eksempel arealanvendelse, befæstelsesgrad og forureningsklassificeringer, vil pludselig kunne ses i en ny kontekst. For at understøtte den tværfaglige udvikling og anvendelse har vi fokus på at tilbyde data via et fleksibelt API, som andre kan bygge videre på. Eksempelvis kan udbydere af WebGIS eller en kreativ udvikler lade vores data indgå i nye sammenhænge og arbejdsgange, som er målrettet en specifik kunde eller sektor.
Hvad bringer fremtiden?
Målet med udbredelsen af anvendelsen af geologiske data er at sikre en fornuftig ressourcehåndtering af undergrunden. Vi vil have flere til at anvende data tidligere i projekter.
Noget, som efterspørges allerede nu, er muligheden for at kombinere de geologiske data med andre data og beregninger – eksempelvis nedsivning. Derfor er planen at lancere et værktøj, som kombinerer informationerne om jordlagene med dimensionering af for eksempel faskiner. Ydermere vil de detaljerede informationer fra byområderne, i kombination med viden om overfladens beskaffenhed og befæstelsesgrad, kunne anvendes til forbedret beregning af blue-spot kort, hvor man vil gå væk fra den såkaldte glasplademodel til at medregne nedsivning til jorden.
Endeligt ser vi på metoder til deling af informationer fra enkeltboringer – det er der efterspørgsel på fra andre rådgivende ingeniørvirksomheder og specialister. Udfordringen ved dette er ikke teknologi, men mere forretningsmodellen omkring salg af data.
Vi har en ambitiøs vision, som vil kræve, at vi holder os skarpe på brugernes ønsker og behov.