Der er mange måder at bidrage på, når nogle i verden er i nød af den ene eller anden årsag. Klingende mønt og kasser med mad og medicin. Aflagte frakker og sko, der er blevet for små. Og kortlægning. Ja, du læste rigtigt. Kortlægning.
Når jordskælv, oversvømmelser eller orkaner raser gennem områder, eller byer og lande ødelægges af bomber og skud, så ødelægges infrastrukturen også, og det kan være svært at bringe hjælp ud. På den årlige geodata-konference, Kortdage, stod Geoforums Unge GIS-brugere i spidsen for det, de kaldte ’nødhjælpskortlægning’. Altså kortlægning i områder, hvor huse, veje, vandløb mangler på kortet og dermed vanskeliggør en eventuel nødhjælpsindsats. Der var forud valgt fire områder ud i Algeriet, Angola, Libyen og Zimbabwe, og bevæggrundene for at vælge netop disse områder var blandt andre, at der dels ikke var kortlagt så meget i disse områder og dels, at gode satellitbilleder i områderne ville gøre det nemt for helt nye ’kortlæggere’ at se, hvad tingene på landjorden var:
”Et led i denne aktivitet var fra Unge GIS-brugeres side at få sat nogle bygninger og veje på landkortet som en start i disse områder. Et lille bidrag, men med mange bække små og crowdsourcing kan man nå langt. Samtidig skulle aktiviteten også fungere som en slags teaser for at lokke flere mennesker til at bidrage samt at få indblik i, hvordan OpenStreetMap fungerer,” forklarer Søren Johannesen, som var en del af den gruppe, der arrangerede nødhjælpskortlægningen.
Ambition for geodata-donationerne
Målet for Unge GIS-brugere var at digitalisere 2000 bygninger og 1000 km vej, og det viste sig hurtigt, at interessen blandt deltagerne var stor. Så stor, at initiativtagerne undervejs konstaterede, at fire computere ikke var nok til at dække efterspørgslen.
”Helt konkret er processen den, at man sætter sig foran computeren med et af de områder, vi har valgt ud, og begynder at digitalisere. En bygning, en vej, hvad du har lyst til i virkeligheden. Og i løbet af 5-10 minutter er rettelsen ude i OpenStreetMap, som du kan besøge og se dit arbejde,” fortæller Emil Møller Rasmussen, der var en af initiativtagerne fra Unge GIS-brugere. Han er uddannet geograf og arbejder til dagligt i Geodatastyrelsen. På spørgsmålet om, hvem der kan digitalisere, svarer han: ”Alle, der har en forståelse for idéen om at tegne vektorer, kan sætte sig og gå i gang med at digitalisere.”
Da den første dag var slut, var der blevet digitaliseret 731 bygninger og 419 km vej, nødhjælpskortlægningen var godt på vej mod målet.
GIS i nødhjælpsarbejdet
Aktiviteten på Kortdage passer godt ind i en mere generel udvikling på nødhjælpsområdet, hvor de store nødhjælpsorganisationer for alvor er begyndt at få øjnene op for geografisk information som en vigtig datakilde og GIS som et uundværligt værktøj til at gøre nødhjælpsindsatsen endnu bedre.
Helt konkret fortalte repræsentanter fra Røde Kors og Læger Uden Grænsers (MSF) svenske afdeling på konferencen, hvor de respektivt er i processen omkring inddragelse af GIS og geodata i nødhjælpsarbejdet.
Hos Læger Uden Grænser (MSF) er det ifølge Marpe Tanaka, der er leder af innovation center i den svenske del af MSF, og Filip Linders, case manager i MSF, stadig forholdsvis uopdyrket land. Et af de spørgsmål, de arbejder med, går ifølge Filip Linders på, ” hvordan vi får skabt en kultur, hvor GIS er en naturlig del af opgaveløsningen. Vi har stadig en opgave foran os med at systematisere dette arbejde, men anerkendelsen af, at GIS er nødvendig for forsyningskæder etc. er til stede. ”
I Røde Kors er brugen af GIS allerede integreret i nogle af de faser, en nødhjælpsindsats består i. Claus Falsby Olsen arbejder i katastrofeafdelingen, der tager sig af de store (primært natur-)katastrofer. Han peger blandt andet på to elementer i Røde Kors‘ nødhjæpsindsats, hvor GIS har en central position. Ved store katastrofer sendes der således altid en GIS-person med ud i felten sammen med det øvrige hold. Og på verdensplan har Røde Kors 50 GIS-folk ansat, som på grund af tidsforskelle arbejder hele døgnet. Hvilket betyder, at indsamlingen af data er konstant og går på tværs af kontinenter.
Svært med samarbejde
Med så megen behov for mange af de samme data på tværs af nødhjælpsorganisationerne er det vel oplagt at samarbejde på tværs?
”Vi kunne klart koordinere bedre ngo´erne imellem. Udfordringen med dette er, at vi ikke altid er det samme sted og arbejder på forskellige måder, men vi burde gøre det. For vi bruger jo de samme kort. Der er ingen tvivl om, at vi med mere samarbejde ville kunne løfte opgaver bedre,” lyder det fra Marpe Tanaka.
Et oplagt sted at starte er ifølge både Læger Uden Grænser og Røde Kors i forhold til standardisering. Marpe Tanaka siger: ”Standardiseringen af måden, vi deler data på, er et godt udgangspunkt for videre samarbejde de forskellige aktører imellem.” Men for overhovedet at nå til dette niveau er der ifølge Claus Falsby Olsen en grundlæggende udfordring, som ikke er til at komme udenom:
”Der er i den humanitære verden stor konkurrence organisationerne imellem, hvilket har betydning for, om og i hvilket omfang, vi kan dele data. Det handler for de enkelte organisationer om at vise, at de er til stede ved alle katastroferne – og træde frem i rampelyset. Konkurrencen spænder ben for samarbejde, deling og standarder, selvom der er mange gode grunde til at netop at samarbejde.”
Blev målet nået?
Efter tre dage med rift om computerne for at komme til at digitalisere, kunne Geoforums præsident, Winn Nielsen, konkludere, at målet var nået: 2247 bygninger og 1107 km veje var kommet på landkortet til gavn for lokalbefolkning, nødhjælpsarbejdere og andre med behov og interesse i områdernes infrastruktur. Sådan donerer man geodata.