Workshoppen vil give praktisk information, gode eksempler og tips og tricks til implementering af OGC API’er.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Geoforum arrangerer i fællesskab en workshop, der stiller skarpt på implementering af OGC API’er.
Der er et stigende behov for nem og sammenhængende adgang til data på tværs af domæner via API´er. Dette har EU Kommissionen fokus på, når de i implementeringsretsakten for data af høj værdi (HVD) pålægger offentlige myndigheder at udstille deres (HVD) data via API´er.
Den kommende Interoperabilitetsforordning vil også stille krav om, at data stilles til rådighed for det digitale samfund på en effektiv og moderne måde.
For at kunne opfylde HVD-lovgivningen og levere moderne og interoperable grænseflader til deres data har flere dataejere efterspurgt konkret information om den nyeste OGC API-teknologi. Derfor arrangerer Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, i samarbejde med Geoforum, en workshop, der stiller skarpt på emnet. Workshoppen vil give praktisk information, gode eksempler og tips og tricks til implementering af OGC API’er. Det er lykkedes at få en række internationale eksperter til at give oplæg og efterfølgende være til rådighed for Q/A.
Workshoppen finder sted d. 13. juni fra kl. 14:00 til 17:00 og man kan deltage enten fysisk eller virtuelt. SDFI vil arrangere lokale og forplejning et centralt sted i København.
Agenda for the workshop on OGC-APIs.
Tilmelding
Tilmeld dig via e-mail til Ulla Kronborg Mazzoli ukm@sdfi.dk og Jan Hjelmager jnh@sdfi.dk – gerne snarest muligt, hvis du vil sikre dig en plads på den fysiske del af mødet.