Hvornår

19/09/2023    
17:00 - 20:00

Tilmeldinger

Tilmeldinger lukket

Hvor

FDF Aalborg Søkreds
Vestre Fjordvej 67, Aalborg, 9000

Begivenhedstype

Ta’ med Jens Krogh på aftensejlads i Limfjorden!
Geoforums Arrangementsudvalg Nord inviterer, i samarbejde med FDF Aalborg Søkreds/Jens Krogh, Geoforums medlemmer til en hyggelig sejltur tirsdag, den 19. september kl. 17-20.
Mød gerne op i god tid..

Sejlads
På en aftensejlads er det muligt at se området nær Limfjorden fra en ny vinkel, om det er havnefronten eller den skønne natur omkring Egholm. – Vær med til at sætte sejl, hold kursen ved rattet, og nyd roen når sejlene er sat og motoren slukket.

Jens Krogh sejler i forårs og efterårs sæsonen på weekendtogter, ugetogter, dagtogter og aftentogter, der bringer os rundt i de indre danske farvande. Vores sejladser er en blanding mellem naturoplevelse, socialt samvær og uddannelse i navigation og sømandskab, hvor alle deltager i de aktiviteter der er om bord på et større skib, lige fra rengøring og madlavning til navigation og sejlsætning.

Om skibet
Jens Krogh er bygget i 1899 på H.V. Buhls skibsværft i Frederikshavn. Kuttertypen var på den tid en nyskabelse, beregnet til snurrevodsfiskeri. Oprindelig havde Jens Krogh en 6 hk. petroleumsmotor, som både drev den faste skrue og vodspillet. Snurrevodsfiskeriet foregik i Kattegat og Nordsøen, og fangsten blev opbevaret i den store dam midtskibs, indtil kutteren kom i havn.

I 1973 købte en nystartet FDF kreds kutteren i Sæby og efter et større restaurerings- og ombygningsarbejde blev den oprindelige rigning genskabt. Under dæk blev indrettet aptering med køjepladser og opholdsfaciliteter til 19 besætningsmedlemmer. I dag sejler Jens Krogh som øvelses-/skoleskib for FDF Aalborg Søkreds på weekendture fra april til oktober og sommertogter i juni, juli og august.

Tilmeldingsfrist: 12. september 2023

 

Tilmeldinger

Der er lukket for tilmeldinger til dette arrangement. Skriv venligst til geoforum@geoforum.dk for at høre, om der kunne være en mulighed for at deltage alligevel.