Studerende inden for geodata-fagområdet ved danske uddannelsesinstitutioner er igen i år velkomne til at deltage i Kortdage.
De studerendes dag finder sted på førstedagen af Kortdage 2023, den 1. november kl. 8.30-17.00.
Læs mere om dagens program og de øvrige aktiviteter ved Kortdage på hjemmesiden: https://kortdage.dk
Praktisk information
Som deltager ved Studerendes dag ved Kortdage 2023 vil Geoforum gerne godtgøre dine transportomkostninger til toget fra København eller Aalborg til Odense og hjem. For at dette kan gøres, vil vi bede dig om at lægge ud for billetten, udfylde en kørselsafregning og heri indsende dokumentation på rejsen (scannet togbillet eller udskrift fra dit Rejsekort). I feltet “Evt. meddelelse” i kørselsafregningen skriver du formålet med rejsen samt en kort turbeskrivelse inkl. afgangs- og ankomsttidspunkter for hhv. udgangspunkt og destination.
Da pladserne ved Studerendes dag ved Kortdage 2023 desværre er begrænsede, besættes de efter først til mølle-princippet.
Tilmelding senest den 5. oktober 2023.
Tilmeldinger
Der er ikke flere ledige pladser til dette arrangement. Skriv venligst til geoforum@geoforum.dk for at høre, om der kunne være en mulighed for at deltage alligevel.