Hvornår

11/06/2019    
15:30 - 19:00

Hvor

Sweco Danmark A/S
Ørestads Boulevard 41, København S, 2300

Begivenhedstype

So ein GIS Ding er tilbage, så sæt kryds i kalenderen tirsdag d. 11. juni! Eventet bliver afholdt hos Sweco, i deres nye hovedkvarter i København, hvor det store auditorium er booket!

Det bliver en dag spækket med spændende oplæg, hvor fokus er på tekniske løsninger. Arrangementet er en fantastisk mulighed for at høre mere om spændende GIS-emner lige fra Machine Learning til Design til Databaser. Desuden er der også mulighed for at komme på rundtur i de nye lokaler og networke. Arrangementet er for alle, som synes, at geodata og GIS er interessant – også for de mindre GIS-nørdede, da oplæggenes indhold varierer fra meget specifikke til mere generelle.
Tilmelding er gratis og foregår efter først-til-mølle-princippet ved at tilmelde sig på linket:
https://forms.gle/RQybkrdJgz4j4vA49

Baggrund: ‘So Ein GIS Ding’ er videndelingsarrangementer, hvor fokus er på nye geodatakilder, lækker kode, smarte teknikker og sjove programmer. Deraf navnet, som er inspireret af DR2s ‘So Ein Ding’ program, hvor værten Nikolaj Sonne tester ny teknik og gadgets. Idéen til arrangementet startede til Kortdage i november 2014, hvor vi var talte om, at det var fedt, når man fik nogle direkte brugbare tips med fra de forskellige sessioner. Så hvorfor ikke lave et arrangement, hvor det var dialog og vidensudveksling om håndgribelige værktøjer og teknikker, som var i fokus? Målet er, at både deltagere og oplægsholder skal gå fra arrangementet med en masse ny inspiration og viden. ‘So Ein GIS Ding’ er et forum, hvor videndeling sker gennem korte oplæg og samtale i mindre grupper, frem for den klassiske envejskommunikation, som det oftest ender med ved almindelige konferenceoplæg.