Hvornår

22/06/2021    
14:30 - 17:00

Tilmeldinger

Tilmeldinger lukket

Hvor

Den røde container-by
Tinesvej 31, Brabrand, 8220

Begivenhedstype

Vi er desværre nødt aflyse rundturen til Gellerup pga. for få tilmeldinger.

Det nye Gellerupparken og Toveshøj

Boligområdet Gellerup i Aarhus er under forandringer. Formålet er at gå fra ghetto-status til en unik og mangfoldig bydel og en bedre sammenhæng med resten af Aarhus. Projektet tager udgangspunkt i en eksisterende bydel, men tilføjer nye lag i form af etablering af nye kvarterer, bygninger og boliger, gentænkte trafikmønstre, indretning af byrum og etablering af grønne rekreative områder.

Kom med på en rundtur i en af Danmarks ”hårde” ghettoer, Gellerupparken, og få en førstehåndsberetning om de omfattende fysiske forandringer, der er under udførelse. Forandringer, der skal være medvirkende til at omdanne området fra et udsat boligområde til en attraktiv bydel. De første fysiske tiltag startede tilbage i 2013, og indtil videre er der investeret mere end kr. 3 mia. i projektet. Om 10 år vil den samlede investering være på mere end kr. 10 mia.

På rundturen vil René Qvist Jensen fra Brabrand Boligforening fortælle om de politiske visioner bag og en lang række af udførte og kommende projekter i området.

Foruden rundvisningen vil to af partnerskaberne med Aarhus Vand give indblik i, hvordan de arbejder med 3D og øget digital anvendelse på anlægsprojekter i Aarhus.

De to anlægsprojekter, du kan høre om, er:
– Erfaringer med brugen af 3D på projekterne på Ormslevvej og Lykkesholms Allé v. Arkil Holding
– Erfaringer med brugen af 3D-visualisering af konkrete opgaver i AAV-regi v. EnviDan

Der bliver naturligvis også tid til en kop kaffe og sødt.

Vi gennemfører besøget primært som et udendørs arrangement, men de to oplæg kommer til at foregå indendørs, så medbring dit Coronapas og mundbind.

Desuden spritter vi af og holder afstand. Og husk også egnet påklædning til dagens vejr.

Tilmeldinger

Der er lukket for tilmeldinger til dette arrangement. Skriv venligst til geoforum@geoforum.dk for at høre, om der kunne være en mulighed for at deltage alligevel.