Når man arbejder med kort i QGIS kræver det ofte en del arbejde at sætte gode labels på, dvs. tekstinformation der vises på kortobjekterne. I dette kursus ser vi på en række metoder, teknikker og smarte arbejdsgange til at udforme og opsætte labels.
På kurset vil du lære:
– Hvordan du kan opsætte labels, der viser information fra flere felter i attributtabellen, fritekst samt afledte oplysning om bl.a. objekternes arealer, længder mv.
– Hvordan du kan bruge en række funktioner til at rette eller ændre i labelteksten uden at du ændre i data, bl.a. sikre at alle bogstaver vises med stort eller at dele af labelteksten erstattes med en anden tekst
– Hvordan du kan justere visning af labels, herunder opdele labels så de bliver vist på flere linjer
– Hvordan du kan opsætte regler, der sikrer at labels kun vises ved specifikke objekter, og hvordan labels kan vises på forskellige måder alt efter hvilket objekt det tilhører
– Hvordan du automatisk kan ændre labelplacering
– Hvordan du manuelt kan ændre labelplacering
– Hvordan du lettest arbejder med labels i dine kortlayouts, herunder hvordan du får vist labels, der ikke vises, og hvordan du lettest kan arbejde med labels, så de vises korrekt på dine kortlayouts
Kurset består af tre dele: Et oplæg på en time, en opgave og et opfølgende oplæg.
Kurset afholdes således over to dage – d. 6/10 og 20/10.
Læs mere her.