Delebiler og elbiler er omdrejningspunktet for nytårs¬kuren i Øst, hvor Copenhagen Electric gør dig klogere på dem.
Region Hovedstaden står ligesom andre metropol-regioner over for store udfordringer som følge af omstillingen til den digitale verden. Mennesker og ting forbindes i stigende grad til internettet og forandrer den måde vi bor på, arbejder på og lever. Vi er kun ved begyndelsen af en verden, hvor robotter løser stadig større udfordringer, og nye teknologier bidrager til at løse samfundsudfordringer på bl.a. miljø-, energi- og transportområdet.
Efter Norge er Danmark det land i verden, hvor stigningen i elbiler på markedet er størst. Danmark har knap 5.000 registrerede elbiler, hvoraf størstedelen er i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden arbejder aktivt på at fremme elbiler, som er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Elbiler bidrager ikke alene til at reducere C02-udledningen, men også til et mere effektivt og grønt transportsystem, som er en afgørende forudsætning for højere livskvalitet for mennesker i regionen.
Byer og regioner som forstår at skabe nye samarbejdsformer mellem regioner/byer, industri, forskning og borgere står stærkest i udviklingen af nye innovative grønne og smarte løsninger.
Kom og hør Region Hovedstaden fortælle om arbejdet med at gøre regionen mere smart og grøn, ved Smart City Koordinator Henrik Aagaard Johanson og Copenhagen Electric konsulent Mette Hoé.
Efter foredraget er der nytårsbuffet i Geodatastyrelsens kantine i stueetagen.
Arrangementet er gratis for medlemmer.
Tilmeldinger
Der er lukket for tilmeldinger til dette arrangement. Skriv venligst til geoforum@geoforum.dk for at høre, om der kunne være en mulighed for at deltage alligevel.