QGIS rummer mange muligheder for at opsætte kortlayouts. I dette kursus ser vi på en række metoder og teknikker til at opsætte layouts. Vi starter med, at se på de generelle opsætninger af layoutet, hvorefter vi går i dybden med et udvalg af de specifikke layoutelementer. Vi slutter af med tips til anvendelse af layoutskabeloner.
Kurset består af tre dele: Et oplæg på en time, en opgave og et opfølgende oplæg.
Første del er 1 times oplæg d. 19/1 kl. 9.30, hvor kursusafholderen, Mie Winstrup, gennemgår og demonstrerer en række værktøjer og funktioner i QGIS, der kan bruges til opsætning af layouts.
Anden del består i, at du får stillet en opgave. Opgaveoplægget bliver videooptaget og du får et link, så du efter behov kan gense oplægget eller dele af det, når du efterfølgende på egen hånd arbejder med løsningen af opgaven. Du arbejder således selvstændigt med opgaven. I opgaveoplægget findes en række små film, der vil hjælpe dig i mål med opgaven, men hvis du kører fast i opgaveløsningen er der mulighed for at stille spørgsmål pr. mail undervejs.
Tredje del består i, at der d. 29/1 kl. 11.00 afholdes et opfølgende oplæg på ca. 45 minutter, hvor opgaven gennemgås og diskuteres.
I perioden mellem de to oplæg vil det være muligt at indsende spørgsmål om labels i QGIS. Hvis der bliver tid, vil disse spørgsmål også blive gennemgået ved opfølgningsoplægget.
Kurset afholdes således over to dage – d. 19/1 og 29/1.
Læs mere her: link