Dette webinar sætter fokus på GIS-medarbejderens daglige brug af data fra Datafordeleren. Hvordan oprettes og vedligeholdes brugere og certifikater bedst muligt til adgangen til Datafordeleren? Og hvorledes administreres fil-download og abonnementer – og hvad er egentlig forskellen?
En af de danske data-brokere giver et indblik i, hvordan de henter og bearbejder data fra Datafordeleren, som ruller videre ud til kunderne. Hvilke erfaringer og anbefalinger har de opsamlet? De vil give erfaringer og anbefalinger videre til GIS-medarbejderne.
Dernæst gives en introduktion til de tjenester, der udstiller Danmarks adresser på Datafordeleren. Gennem en række eksempler demonstreres, hvordan de forskellige tjenester kaldes, og hvordan de i praksis kan anvendes.
Endelig tager vi et kig på det nye format, som benyttes på Datafordeleren: en “Geopackage”. Vi er vant til shape- og tabfiler, som vi kan bruge i flæng, men hvilke forandringer medføre skiftet til Geopackage? Og hvilke nye muligheder giver det egentlig?
Program
-
- – Filudtræk, abonnementer og certifikatstyring på Datafordeleren. Kaja Hansen og Martin Jensen fra SDFE forklarer, hvordan man opretter en konto for en organisation og holder styr på tjenestebrugerne. Hvilke muligheder er der for at hente geografiske data som filudtræk?
- XXX
- – At høste geodata fra Datafordeleren – i fugle- og frøperspektiv. Allan Larsen og Tue Poulsen fra LIFA A/S præsenterer en konkret case, hvor fokus vil være på ”hands on”. Hvordan kommer man i gang, får sat en høst op og får data ind i en database klar til videre anvendelse? Herudover vil vi tage en rejse op i helikopteren og se mere generelt på de opgaver, som knytter sig til selv at hjemtage data. Bl.a. skal man være særligt opmærksom på datamodelændringer, overvågning, forskelle i datasæt, opdateringsfrekvens, beskaffenhed, samt krav til egen dokumentation.
- XXX
- – Hvordan udstilles adresserne på Datafordeleren? Morten Lind, Septima P/S, giver en 360 graders overflyvning over, hvordan man kan få fat i data. Vi viser praktiske eksempler på brug af Datafordelerens REST-tjenester og på hvordan, adressedata udstilles som fil-download – hvordan er strukturen og hvad skal man være opmærksom på? Endelig viser vi, hvordan man får fat i adresserne som WMS eller WFS – og hvor man finder et adresse-søgefelt.
- XXX
- – Overgangen til Geopackages – hvad betyder det? Morten Fuglsang, Rigspolitiet, introducerer omlægningen af fildownload-formatet, der også skal påbegyndes med overgangen til data fra Datafordeleren. Det er nu muligt at få leveret data som Geopackages i stedet for shape-filer. Oplægget sætter fokus på omlægningen og undersøger hvad, en Geopackage er, hvad, den kan bruges til, og hvilke fordele, det giver at modtage data på denne måde.
Deltagelse
Prisen for deltagelse er kr. 1048,- plus moms (Early bird-pris ved tilmelding senest den 15. januar 2022: 848,- plus moms).
Arrangementet gennemføres som et webinar og bliver afviklet via Zoom. Det kan tilgås via en almindelig internetbrowser. Alle deltagere ved webinaret får pr. e-mail tilsendt adgangsoplysninger om eftermiddagen inden arrangementet, den 7.2. Registrer dig derpå som deltager på Zoom og log gerne på i god tid. Webinaret åbner ca. en halv time før, vi går i gang, så der er tid til at få overkommet evt. tekniske vanskeligheder med din deltagelse.
Vel mødt!
Tilmeldinger
Der er lukket for tilmeldinger til dette arrangement. Skriv venligst til geoforum@geoforum.dk for at høre, om der kunne være en mulighed for at deltage alligevel.