Har du overblik over, hvad der sker indenfor digitalisering i de kommende år, og hvordan det involverer geodatabranchen?
Hvis ikke så kom og hør, hvad der er på vej.
Får overblik over, hvordan geodata bliver brugt i digitaliseringen, og hvilke geodatakomptencer der bliver brugt for.
Hvilke nye muligheder giver det, og hvilke udfordringer får vi?
Oplæg af Inge Flensted, konsulent i KL’s kontor for Teknik og Miljø/Geodanmark:
Geodata i de kommende fællesoffentlige og fælleskommunale digitaliseringsstrategier
Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er netop nu under godkendelse i KL, efter at der er afholdt flere høringsrunder og temadage for at få den gjort tilstrækkelig ambitiøs, men samtidig realistisk i sine målsætninger.
Heldigvis afspejler strategien, at geodata indgår i voksende omfang til at understøtte de indsatsområder, der er valgt som de vigtigste.
Indlægget vil fortælle om primært den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, med fokus på anvendelse af geodata i udfoldelse af strategien.
Oplæg af Peter Godiksen, PriceWaterhouseCoopers:
Digitalisering og geodata, hvordan smelter det sammen?
Peter Godiksen fra PwC vil i sit oplæg se fremad og give sit bud på :
• Hvilke type af projekter, forandringer og opgaver vil vi møde inden for digitalisering i de kommende år?
• Hvilke krav stiller det til dem, der arbejder med geodata og GIS?
Oplægget vil være baseret på PwC’s seneste undersøgelse af offentlig digitalisering, der blev lanceret i marts måned, internationale erfaringer og metoder fra PwC’s rådgivning om digitalisering og dels egne erfaringer fra rådgivning om digitalisering og forandring. Peter er senior manager hos PwC og har gennem de sidste 20 år arbejdet med både anvendelse af geodata og mange typer af digitalisering i den offentlige sektor og inden for forsyning og infrastruktur.
Tilmeldinger
Der er lukket for tilmeldinger til dette arrangement. Skriv venligst til geoforum@geoforum.dk for at høre, om der kunne være en mulighed for at deltage alligevel.