Droneforum er for dig, der benytter droner i professionelt øjemed og ønsker mere viden om alt fra afstandskrav ved inspektioner over dronekompetencecertifikater og flyvning i den specifikke kategori på baggrund af SORA, PDRA eller LUC.
Du kan deltage i den østlige eller vestlige del af Danmark. Droneforum vil have samme indhold uanset hvilket sted, du deltager.
Dato, tid og sted:
- * Torsdag d. 17. marts 2022 kl. 10-15
Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C
- * Onsdag d. 6. april 2022 kl. 10.30-15.30
Trafikstyrelsen, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
Se: https://geoforum.dk/kurser-og-arrangementer/droneforum-2022-kobenhavn
Program
Programmet for dagen er endnu ikke fuldt ud fastlagt, men vil som udgangspunkt berøre følgende programpunkter:
- * Status og orientering om forordningerne EU 2019/947, EU 2019/945 og BEK 2253
Godt to år er nu gået i de nye forordningers tegn, og vi gennemgår information om det, vi har modtaget flest henvendelser om siden implementeringen. Desuden vil vi gennemgå udsigterne til de C-mærkede droner og tale om jeres nye dronekompetencecertifikater. - * Planer for 2022
Vi gennemgår emner, der kan komme til at have indvirkning på dine droneoperationer i 2022 heriblandt planer om nye og opdaterede vejledninger, om SORA version 2.5, nye PDRA-scenarier samt information om Droneforum-formatet. - * NAVIAIR: U-space og UTM – Opbygning af en infrastruktur for droner
- * UAS Denmark Testcenter – Innovation og Droneindustrien i Danmark
Der vil være forplejning i form af en let frokost. Der vil være mulighed for at pleje og udvide sit netværk både før og under arrangementet.
Se også programmet annonceret på: https://droneregler.dk/Droneforum-2022
Tilmelding
Tilmelding til arrangementet er nødvendig.
Vi følger de til enhver tid gældende retningslinjer i relation til den igangværende Covid-19-situation, der kan stille krav til antallet af deltagere.
Tilmeld dig arrangementet ved at sende en e-mail til: thby@trafikstyrelsen.dk
E-mailen skal indeholde følgende:
- * Navn
- * Virksomhed
- * Hvor man ønsker at deltage (Skriv enten: Aarhus eller København)
Tilmeldingsfrist
Aarhus: Tirsdag d. 10. marts 2022
København: Onsdag d. 30. marts 2022