Hvornår

28/05/2020    
14:00 - 14:45

Begivenhedstype

Vi afholder vores allerførste direkte spørgesession hvor du får mulighed for at stille alle dine spørgsmål omkring højtopløselige (VHR) satellitdata. Hvilke satellitter findes derude i rummet? Hvad kan de? Hvornår kommer de forbi os? Hvor gode er de data de leverer? Hvad koster det? – alt det, og meget mere, vil I kunne få besvaret i denne spørgesession.

Der sker rigtigt meget i rummet disse år, så inden vi åbner gulvet for jeres spørgsmål, vil I blive klædt på med den nyeste viden omkring datatyper, udvikling og anvendelsesmuligheder når vores ekspert Rasmus Borgstrøm i 10 min præsenterer ’Seneste nyt fra Rummet’. Vidste du for eksempel:

  • at det i dag er muligt at optage video fra rummet?
  • at moderne satellitsensorer kan optage højtopløselige billeder der ser gennem skyer og mørke?
  • at mikrosatellit konstellationer fremover gør det muligt at få et nyt billede fra samme område på timebasis?

Alt det vil I lære mere om, men hvis I ikke kan vente, kan I allerede nu læse meget mere om satellitter og anvendelsesmuligheder på http://satellites.dk/.

Efter indledningen vil I få mulighed for at stille ALLE jeres spørgsmål når vores to passionerede satellitdata eksperter Rasmus Borgstrøm og Mikkel Lydholm Rasmussen sidder klar foran skærmen til at besvare jeres spørgsmål i en halv time. Det hele live-transmitteres online og både mundtlige spørgsmål og anonyme spørgsmål på skrift er naturligvis velkomne.

Hvorfor skal jeg deltage?      

  • Helt overordnet, fordi du er interesseret i moderne satellitteknologi og satellitdata og gerne vil vide mere.
  • Fordi nedlukningen forbundet med COVID-19 har forhindret dig i at føre tilsyn med dine projekter i ind- og udland og du har behov for at vide mere om hvordan satellitdata kan anvendes som et omkostningseffektivt alternativ.
  • Fordi du sidder med et forskningsprojekt og har behov for den nyeste viden omkring tilgængelige datatyper, opløsningsgrad og pris over dit projektområde.
  • Fordi din kommune gerne vil undersøge muligheden for at anvende højtopløselige satellitdata som en omkostningseffektiv måde at føre kommunale tilsyn på byggeprojekter og anlægsarbejder.

Spørgesessionen finder sted den 28. maj fra 14:00 – 14:45. Tilmeld dig allerede nu via nedenstående link.

https://zoom.us/webinar/register/WN_nKrJk-5CT0CZvJUJocbU2g

Vi ser frem til jeres deltagelse!