Hvornår

07/05/2019 - 08/05/2019    
8:30 - 16:00

Hvor

Hotel Comwell
Ørnumvej 6, Korsør, 4220

Begivenhedstype

Kom med til forårets store begivenhed for os, der arbejder med GIS og geodata.

På Den Danske Esri Brugerkonference vil du møde over 200 Esri-brugere, udviklere, chefer og ledere fra hele landet. Danske og udenlandske eksperter i ArcGIS-platformen, vil stille deres viden til rådighed, så du er sikker på at komme hjem med nye idéer og ny viden.

Du vil få mulighed for at drøfte udfordringer og tendenser, deltage i workshops, få inspiration til egne projekter og høre inspirerende oplæg og paneldebatter. Du vil få mulighed for at netværke med dine kollegaer og få indblik i projekter, løsninger og best practices på tværs af organisationer og brancher.

Programmet vil komme til at spænde bredt, fra dybe dyk i ArcGIS-maskinrummets teknik og kodning til brugerhistorier, aktuel forskning og teknologiske strømninger som machine learning og Big Data.

Du vil blandt andet få mulighed for at høre Steve McCulla fra Carglass, Omar Maher fra Esri, Rolf Lyneborg Lund fra Aalborg Universitet, Lars Engelsby Mosbech fra COWI, Jens Q. Hansen fra DMI, Ninna Samsøe-Jensen og Max Knudsen fra Radius/Ørsted, og mange flere.

Hold øje med det foreløbige program på her. Der kommer løbende flere spændende ting på programmet.

Hvis du har nogle spørgsmål eller har lyst til at dele dine erfaringer, ved at fortælle om et projekt fra din hverdag, er du meget velkommen til at kontakte Geoinfo på telefon +45 39 96 59 00 eller via geoinfo@geoinfo.dk.