Egenudvikling eller standardsoftware? Her er historien om et IT-implementeringsprojekt, hvor målet blandt andre har været at automatisere så meget som muligt. Effektiviseringen, den er til at tage og føle på.
Af Rune Homann, Informi GIS
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE, en del af det tidligere Geodatastyrelsen) har været igennem et længere projekt, hvor de har indført en ny standardteknologi og kigget på alle arbejdsprocesser i forbindelse med produktion af landkort og aeronautiske kort. Resultatet er et helt nyt kortproduktionsmiljø baseret på Esri standard ArcGIS software. Projektet blev lidt populært kaldt ”Kort uden hænder 2” (i forlængelse af et tidligere projekt ”Kort uden hænder” fra 2008, som udviklede automatik i generalisering og kartografisk opsætning). Projektet er nu gennemført og afsluttet, og effektiviseringsgevinsterne er til at få øje på. Og det vil de være hver eneste gang, der produceres et landkort fremover.
Standardisering af kortprocessen
Det nye kortproduktionsmiljø består kort sagt af én fælles database, ét standard IT-værktøj og i nær fremtid også én workflowbeskrivelse for hvert kortværk. Dermed er SDFE kommet et skridt nærmere en standardiseret proces for produktion og ajourføring af sine mange forskellige kortværker.
Anders Færch-Jensen er funktionsleder i afdelingen for Afledning og Visualisering. Han peger på det nyskabende i projektet netop på grund af standardiseringen:
”Projektet er nyskabende, fordi vi nu med en fælles datamodel på tværs af alle skalaer og med ét fælles værktøj kan fremstille og ajourføre de forskellige kortværker, uden at en kortlægningsopgave er snævert bundet op på enkeltpersoner. Det giver os en god fleksibilitet og er et stort fremskridt i forhold til tidligere, hvor data lå spredt rundt i organisationen og typisk var tæt knyttet til enkeltpersoner”.
Paradigmeskift
En af de store opgaver til at starte med, forklarer Morten Winkler, der er projektleder på Kort uden hænder 2-projektet, var at få lavet en fælles datamodel for hele husets topografiske og aeronautiske kortproduktion:
”Vi har bragt alle kildedata ind i samme model, så den helt store fordel i det nye kortproduktionsmiljø er, at vi nu har en central ArcSDE database, så alle arbejder med fælles data. Kortproduktionsmiljøets centrale opgave er at visualisere de data, som ligger i den fælles datamodel. Der foregår således ingen rettelser i data men kun i de repræsentationer, som visualiserer data.”
Han fortæller videre, at data rettes et andet sted i SDFE, i forvaltningssystemerne, og i GeoDanmark-systemet samt i SDFE´s generaliserede datasæt. Når data opdateres, skal det ideelt set slå igennem i alle produkterne. For at dette kan ske, skal der skabes nogle dataveje i de forskellige skalaer fra styrelsens geodatabank ind i kortproduktionsmiljøet med ajourførte grunddata og forskellige afledte data.
Denne opgave er endnu ikke afsluttet, ligesom der stadig udvikles på metoder og rutiner til at ajourføre de mange forskellige data.
Med kortproduktionsmiljøet kan flere medarbejdere producere de forskellige produkter baseret på samme data, hvilket samlet set giver et minimalt ressourceforbrug under selve produktionen og den manuelle efterbearbejdning.
Performance
Med én database som den centrale enhed i al kortproduktion er det vigtigt, at databasen performer rigtig godt fx i forhold til svartider, når man arbejder med data. Og her havde SDFE ifølge Stig Heinesen, der er tekniker på projektet, i starten store udfordringer med at få databasen til at fungere hensigtsmæssigt:
”Vi sidder ikke og retter i databasen, men vi kan komme ud for at skulle lave rettelser i repræsentationerne, hvis visualiseringen ikke er tilfredsstillende. I et småskalakort kan man fx risikere at en jernbane og en vej kommer til at ligge oven i hinanden, og så skal man ind og trække dem lidt fra hinanden. I den proces går det ikke, hvis det tager fem minutter, før man kan se opdateringen på skærmen. Derfor irriterede det os meget, at svartiderne var så lange og performance generelt så dårlig.”
Ved fælles hjælp
Ingen af de interne medarbejdere i afdelingen for Afledning og Visualisering var databaseeksperter. Men ved fælles hjælp og med hjælp fra Informi GIS fik de efterhånden helt styr på, hvordan databasen virker. Den centrale ArcSDE database laver fx deltatabeller, der indeholder ændringer i geometri og attributter. Det betyder i praksis, at man til sidst har et par tusinde forskellige records, som databasen løber igennem. Derfor arbejdede den efter noget tid ret langsomt.
”Med hjælp fra en databaseekspert fik vi vist forskellige værktøjer og metoder til at rydde op i og optimere i databasen. Vi har også fået meget ud af at få anvist forskellige vedligeholdelsesværktøjer, der har gjort det klart for os, hvordan versioneringer gemmes, og hvilke oprydningsprocedurer man skal foretage. Det kræver en ret stor teknisk viden at håndtere en database i et flerbrugermiljø,” lyder det fra Stig Heinesen.
En anden teknik, der blev anbefalet undervejs i projektet, var en, hvor man ikke arbejder direkte i databasen, men kopierer mindre dele af databasen ud i temporære filgeodatabaser og arbejder lokalt med dem. En praksis man nu også benytter sig af i styrelsen.
Gevinster ved standardværktøjer
Gevinsterne ved det nye kortproduktionsmiljø er tydelige for Morten Winkler. Han nævner først og fremmest det faktum, at hele kortproduktionsprocessen nu er blevet standardiseret og harmoniseret, hvilket betyder, at SDFE har opnået et ensartet dokumentationsmiljø. ”Det har allerede givet en stor gevinst i forhold til effektivisering, og denne vil blot blive større i takt med, at man får omlagt alle produkter til det nye miljø,” vurderer han og fortsætter:
”Det har hele tiden været vores ønske at automatisere så meget som muligt og undgå håndarbejde. Alt håndarbejde tager tid og har det med at føre mere arbejde med sig. Derfor har vores mål været at bevæge os over i automatisk produktion ved hjælp af repræsentationsregler, som foretager hele symboliseringen og renderingen efter vedtagne specifikationer.”
Hvis man ser på organisationen som helhed er de tre enige om, at det er en fordel med et standardværktøj. Før havde de flere forskelligartede værktøjer i brug i huset, og den enkelte medarbejder havde en naturlig præference i forhold til sin egen måde at gøre tingene på. Noget der gjorde det svært at videndele og nærmest umuligt at skabe fælles arbejdsprocesser.
Anders Færch-Jensen siger: ”Det er en fordel for os at have et standardværktøj, hvor der er standardiseret support og god dokumentation og forskellige udviklingsværktøjer, hvor vi har flere medarbejdere, der kan byde ind med viden. Det er lettere at organisere et udviklingsmiljø, når det kun er ét værktøj, vi bruger.”
Morten Winkler supplerer: ” Der er mange fordele med et standardiseret set-up, og hele projektet har været ment som en rejse mod mere gennemsigtighed og ensartethed i data, IT-systemer og arbejdsprocesser i produktionen af mere end 25 forskellige typer af topografiske og aeronautiske kort.”
