Det er ikke nok at komme med sin viden om danske geografiske, kulturelle og politiske forhold, når man skal nykortlægge dele af Grønland. Det har været både en erkendelse og en præmis for et storstilet pilotprojekt, hvor centrale grupper af de grønlandske brugerne har været med fra starten.
Af Rikke Schielder, Geoforum
”Det har simpelthen været en nødvendighed at inddrage brugerne i langt højere grad.”
Ordene er Jesper Kochs, og de beskriver den grundlæggende forudsætning, der har været for det pilotprojekt om nykortlægningen af dele af Grønland, som med indgangen til 2017 er gået ind i den sidste fase. Jesper Koch er ansat i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, SDFE, og har i dette projekt haft ansvaret for visualiseringen af kortlægningen.
Antagelser er ikke nok
De grønlandske brugere har netop kunnet pege på det, der er vigtigst for dem at vide om deres land. Og denne tilgang er afgørende, mener Jesper Koch, fordi kort er kommunikation og i dette tilfælde primært kommunikation til grønlænderne: ”Vi har ikke kendskab til hverken det grønlandske landskab eller de væsentligste udfordringer, som det grønlandske samfund står midt i eller overfor. Og det er ikke nok blot at komme med vores antagelser, det har vi oplevet flere gange undervejs, hvor disse er blevet udfordret.”
Projektet, som er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A. P. Møller Fonden), startede i 2015 og har haft fire områder med meget forskellig topografi som arbejdsfelt. Det har været afgørende, at det grønlandske selvstyre sammen med SDFE har haft en central rolle i denne nykortlægning. Projektholdet har inddraget brugere inden for områder så forskellige som råstoffer, turisme, landbrug, forsyning, kultur, search and rescue, suverænitetshåndhævelse, fritid, jagt og fangst, offentlig forvaltning, miljø- og naturforskning.
Dialog skal der til
For at finde ud af, hvilke arbejdsopgaver og udfordringer, brugergrupperne har, har man i projektet været ude på arbejdspladser for at møde brugerne. Gennem interviews med dem hver især og workshops med en samlet gruppe brugere har projektgruppen kunnet skabe sig et fundament af viden om, hvad der er vigtigt, og hvordan informationerne skal prioriteres i en kortfremstilling.
At skulle inddrage brugerne og løbende forbedre det, man får ud af at inddrage dem, kræver træning og systematik, fortæller Jesper Koch: ”Dét, at vi arbejder inden for rammerne af en bestemt metodik, gør, at vi kan sammenligne vores resultater på tværs af opgaver, og vi kan formidle, hvordan og hvorfor vi gør, som vi gør – både over for brugerne og konsulenter.”
Indsigt baner vejen
Brugerinddragelsen skal ses som en form for kvalitetskontrol af værdien af det, projektgruppen leverer, og ikke blot af de indsamlede data.
Mod slutningen af 2017 skal projektgruppen med SDFE og det grønlandske selvstyre i spidsen, fremlægge sine resultater. Resultaterne og erfaringerne vil bidrage til en vurdering af, om det er muligt at gennemføre en eventuel totalkortlægning af hele den isfrie del af Grønland, som udgør ca. 450.000-500.000 km2.