For næsten fulde huse hos Geo i Lyngby afholdt Arrangementsudvalg Øst den årlige nytårskur, torsdag den 18. januar 2018. Jeanett Egesø fra arrangementsudvalget bød velkommen til de 45 deltagere, der var mødt op.
Af Dorte Holm, formand for Arrangementsudvalg Øst
Det faglige indhold af aftenen blev givet af Jakob Bøgelund fra Hovedstadens Beredskab, der veloplagt fortalte om, hvordan de i redningsberedskabet anvender GIS og geodata i deres daglige arbejde. Jakob gennemgik, hvorledes data indgik i arbejdet både før, under og efter en indsats.
Før indsatsen – indsatsplanlægning
Før en indsats foregår planlægningen allerede på vej til stedet. Jakob gennemgik hvilke data, der blev anvendt, og hvilke virkemidler, der var anvendelige under de ofte vanskelige forhold ved en brand. Adressetemaet, skråfoto, BBR, matrikelskel mv. blev fremhævet som uundværlige redskaber. Herudover registrerer beredskabet selv en række temaer for særligt komplekse bygninger og steder. For eksempel om der er særlige forhold ved tilkørsel, adgangsveje ind i bygningen og placering af brandtekniske installationer.
Under indsatsen – opsamling af realtidsdata
Under en brandindsats kan opsamling af realtidsdata til prioritering ’on the fly’ være med til at skabe et bedre overblik i en ofte meget kaotisk situation. Data fra GeoDanmark bliver bl.a. anvendt til etablering af bygningsafgrænsning og til koordinering af indsats og adgangsveje for køretøjerne. Der blev vist eksempler på, hvordan droner kan give helt nye perspektiver på udviklingen af en brand, og give et visuelt indtryk af, om den valgte strategi virker efter hensigten.
Efter indsatsen – analyser og ressourceplanlægning
De mange data, der indsamles i forbindelse med en brand, indgår efterfølgende til etablering af bl.a. ’hotspots’, hvor har brandene fundet sted gennem tiden, og til optimering af datagrundlaget for ressourceplanlægningen.
Et beredskab med flere organisationer bag
Det samlede beredskab, der skal håndtere en given situation, er ofte en kompleks størrelse bestående af enheder fra forskellige organisationer – politi, sundhedsvæsen og redning/brand. Det store spørgsmål er, hvordan data kan deles mellem de forskellige systemer, som organisationerne anvender?
Situationen kan sammenlignes med den virkelighed, som der var for geodata-området før Grunddata-programmet. De enkelte beredskabsenheder er låst til egne systemer, der gør, at data vanskeligt kan udveksles uden tidskrævende konverteringer mv. Der mangler også en fælles datamodel, der kan rumme de forskellige organisationers behov.
Rom blev ikke bygget på en dag, så Jakobs budskab var, at der i første omgang satses på at få standardiseret data på tværs af de forskellige dele af redningsberedskabet. Dette arbejde er så småt igangsat af Danske Beredskaber, den samlende interesseorganisation for de kommunale redningsberedskaber. Efterfølgende er håbet, at dette standardiseringsarbejde kan bredes ud til de øvrige sektorer i beredskabet – politi og sundhed.
Sprudlende dialog og hyggeligt netværk
I dialogen med publikum undervejs i foredraget og efterfølgende var det tydeligt, at der var potentiale for en udveksling af erfaringer fra Grunddataprogrammet til beredskabsområdet. Udfordringerne og dilemmaerne kunne genkendes for den rejse, som parterne bag grunddata-området har været igennem.
Efter det faglige indhold var Geoforums Arrangementsudvalg Øst vært ved en netværksmiddag, hvor deltagerne kunne nyde en let italiensk anretning, mens aftenens oplæg blev fordøjet.