Tid: Torsdag, den 24. april 2025 kl. 15:00-17:00

Sted: Fysisk og virtuel generalforsamling – fysisk fremmøde foregår hos Geoforum i IDA-huset, Kalvebod Brygge 31, 1560 København V.

 

Fysisk og virtuel generalforsamling 2025

Geoforums bestyrelse har besluttet, at generalforsamlingen skal gennemføres både fysisk og virtuelt, for at så mange som muligt fra hele landet har mulighed for at deltage.

De vedtægtsændringer, vi gennemførte i 2019, baner vejen for, at vi kan gennemføre generalforsamlingen såvel fysisk som online. Geoforums generalforsamling skal i følge vedtægterne være gennemført senest med udgangen af maj måned.

Som medlem af Geoforum kan du naturligvis deltage og gøre din stemme gældende, når Geoforum afholder generalforsamling den 24. april kl. 15-17.

Nærmere instruktion om, hvordan man kan deltage og afgive sin stemme, findes på Generalforsamlingens hjemmeside herunder.

Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer.

Vel mødt!

 

Deltag i Generalforsamling 2025

Her følger en nærmere instruktion om, hvordan du kan deltage i Generalforsamlingen, samt om muligheden for at afgive din stemme:

Fysisk deltagelse ved generalforsamlingen

– Fysisk fremmøde foregår hos Geoforum i IDA-huset, Kalvebod Brygge 31, 1560 København V.

– Alle afstemninger foregår online som beskrevet længere nede. Det er således vigtigt, at du forud for generalforsamlingen beder om at få tilsendt din stemmeseddel jf. nedenstående beskrivelse af afstemninger ved Generalforsamling 2025.

– Geoforum giver en let anretning efter generalforsamlingen kl. 17:00-17:45. Det vigtigt, at du tilmelder dig ved at klikke på dette link og udfylde med din kontaktinformation senest den 23.4, hvis du ønsker at deltage ved bespisningen efter generalforsamlingen.

Virtuel deltagelse ved generalforsamlingen

– Virtuel deltagelse i generalforsamlingen foregår via Microsoft Teams.

– Alle afstemninger foregår online som beskrevet længere nede. Det er således vigtigt, at du forud for generalforsamlingen beder om at få tilsendt din stemmeseddel jf. nedenstående beskrivelse af afstemninger ved Generalforsamling 2025.

– For at deltage virtuelt i generalforsamlingen kan du benytte Microsoft Teams (MS Teams) på din computer eller åbne en valgfri browser (Microsoft Edge, Google Chrome eller Firefox) med nedenstående link.

– For at sikre en gnidningsfri oplevelse opfordres du til at teste dit kamera, mikrofon og eventuel browser i god tid inden generalforsamlingen. Vi åbner for virtuel deltagelse fra kl. 14:30 på generalforsamlingsdagen.

– Der er hjælp at hente, hvis noget ikke fungerer: Prøv i første omgang at læse denne brugerguide til MS Teams møder, som Herning Kommune har været så venlig at stille til rådighed. Hvis dette ikke virker, kontakt da en af Geoforums tekniske koordinatorer, Lars Bodum eller Mads Schondel-Andersen.

Du deltager virtuelt i generalforsamlingen ved at klikke på dette link.

 

Afstemninger ved Generalforsamling 2025

Den person, der repræsenterer et Geoforum-medlem, har stemmeret ved generalforsamlingen.

Du skal forud for generalforsamlingen melde ind via følgende link hvilket Geoforum-medlem, du repræsenterer:

Du kan få tilsendt din stemmeseddel ved at klikke på dette link.

Det er muligt at tilmelde sig afstemning helt frem til kl. 13:00 på generalforsamlingsdagen, den 24. april 2025, men gør det hellere i god tid.

Når du har bedt om “udlevering af din stemmeseddel”, så modtager du på generalforsamlingsdagen – efter ovennævnte tidsfrist – en e-mail med et link til hver af de digitale afstemninger.

Afstemningerne afvikles i SurveyMonkey og der er en “survey” pr. afstemning.

 

Fuldmagt ved Generalforsamling 2025

På generalforsamlingen er der mulighed for at stemme personligt eller ved fuldmagt. Dog kan fremmødte medlemmer hver kun afgive stemme for 1 fraværende medlem.

Fuldmagter til at overdrage en stemme sendes på forhånd pr. e-mail til Geoforums sekretariat med oplysning om både fuldmagtsgivers og fuldmagtshavers navn og virksomhedstilknytning. Det skal af fuldmagten tydeligt fremgå hvilket medlem, fuldmagten andrager. Tidsfristen for fremsendelse af fuldmagter til Geoforums generalforsamling 2025 er torsdag, den 24. april kl. 12:00.

 

Dagsorden ved Generalforsamling 2025

1. Valg af dirigent og referent.
2. Beretning om selskabets aktiviteter.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4. Fremlæggelse af forslag til arbejdsplan, budget og kontingent for det kommende år til godkendelse.
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Valg af præsident – hvert andet år.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter:
◦i. 3 bestyrelsesmedlemmer.
◦ii. 2 suppleanter til bestyrelsen.
8. Valg af revisorer og revisorsuppleant.
◦i. 1 statsautoriseret eller registreret revisor.
◦ii. 1 intern revisor.
◦iii. 1 intern revisorsuppleant.
9.Eventuelt.

Ad pkt. 4: Udover fremlæggelse af forslag til arbejdsplan, budget og kontingent for 2026 til godkendelse, ønsker bestyrelsen at igangsætte en drøftelse af fremtidige budgetter. Der kigges ind i et planlagt og forventet underskud i 2025 og 2026. Det ønsker bestyrelsen at vende fra 2027, og påtænker at finde konkrete løsninger på dette i løbet af 2025. Ved generalforsamlingen præsenterer bestyrelsen en plan herfor.

Ad pkt. 5: Der kan indsendes forslag fra medlemmerne inden tidsfristen jf. vedtægterne (fire uger før generalforsamlingen, den 27. marts 2025). Indkomne forslag fra medlemmerne vil blive offentliggjort jf. vedtægterne (tre uger før generalforsamlingen, den 3. april 2025). Der er ikke indkommet forslag fra medlemmerne inden tidsfristen.

Ad pkt. 6: Geoforums præsident, Mads Bjørn-Møldrup, PA Consulting, er på valg i 2025 og ønsker ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår Christian Holmegaard Mossing, NIRAS A/S, som præsidentkandidat. Jf. vedtægterne skal kandidater, der ønsker at stille op til valg af præsident meddele deres kandidatur til Geoforums sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen. Christian Holmegaard Mossing, NIRAS A/S, er eneste præsidentkandidat – fredsvalg.

Ad pkt. 7: Anne Ulriksen Dybkjær, GeoØst, Katrine Petersen, Geodatastyrelsen, og Kristine Schack Bessesen, Novafos, er alle på valg som bestyrelsesmedlemmer. Mads Schondel-Andersen, Geoinfo A/S, og Marlene Meyer, Forsvaret, er begge på valg som bestyrelsessuppleant.

Katrine Petersen og Kristine Schack Bessesen ønsker begge genvalg som bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen foreslår – udover Katrine Petersen og Kristine Schack Bessesen – Mads Schondel-Andersen, Geoinfo A/S, og Marlene Meyer, Forsvaret, som kandidater til valget som bestyrelsesmedlem. Da Christian Mossing således udtræder af bestyrelsen skal der vælges 4 bestyrelsesmedlemmer. Der er fire kandidater til de fire pladser: Katrine Petersen, GST (genvalg), Kristine Schack Bessesen, Novafos (genvalg), Marlene Meyer, Forsvaret (nyvalg) og Mads Schondel-Andersen, Geoinfo A/S (nyvalg) – fredsvalg.

Bestyrelsen foreslår Anne Ulriksen Dybkjær, GeoØst, og Bo Grave som kandidater ved valget som bestyrelsessuppleant. Der er to kandidater til de to pladser: Anne Ulriksen Dybkjær, GeoØst (nyvalg) og Bo Grave (nyvalg) – fredsvalg.

Jf. vedtægterne skal kandidater, der ønsker at stille op til valg af bestyrelsesmedlemmer eller valg af bestyrelsessuppleanter meddele deres kandidatur til Geoforums sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen.

Ad pkt. 8: Poul Frederiksen er på valg som intern revisor, og Mikkel Wendelboe Toft er på valg som intern revisorsuppleant. Bestyrelsen foreslår begge genvalgt som hhv. intern revisor og intern revisorsuppleant.

Jf. vedtægterne skal kandidater, der ønsker at stille op til valg af intern revisor og valg af revisorsuppleant meddele deres kandidatur til Geoforums sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen.

Deloitte foreslås valgt af bestyrelsen – vælges på generalforsamlingen jf. vedtægterne.

Poul Frederiksen er eneste revisorkandidat – fredsvalg.
Mikkel Wendelboe Toft er eneste revisorsuppleantkandidat – fredsvalg.

Dokumenter til generalforsamlingen