I sommeren 2015 blev det nyeste skud på stammen af Sentinel satellitterne sendt i kredsløb om jorden, nemlig Sentinel-2A. Med en EU-beslutning i ryggen om at levere åbne, frie data skal satellitten bidrage til -bedre og hyppigere satellitbilleder. Og forventningen til anvendelsesmulighederne er ikke til at tage fejl af.
Af Rikke Schielder, Geoforum
Der er tre elementer ved denne satellit, som adskiller sig fra hidtidige satellitter med åben adgang. De to første er dels en bedre opløsning af billederne og en hyppigere frekvens af hvor ofte der bliver optaget billeder over et givent område. Den øgede hyppighed skyldes ganske enkelt designet af satellitten og dens baneparametre. Det særlige ved Sentinel 2 er dens meget brede ”swath” på 290 km, som er den bredde på landjorden, som satellitten kan optage for hver gang, den passerer forbi.
Frit tilgængelige data
Det tredje element er, at billederne nu stilles gratis til rådighed. Satellitbilleder er således blevet en del af puljen af frit tilgængelige data, som vokser og vokser. Herhjemme har frie grunddata været højt på dagsordenen de sidste år, men også i det øvrige Europa er frie data en tendens, som efterhånden er meget udbredt. Satellitmarkedet har haltet lidt efter i relation til frie data, så EU-kommissionens beslutning om at gøre data fra Sentinel satellitterne frit tilgængelige er ifølge Business Development Manager, Rasmus Borgstrøm, fra konsulentvirksomheden DHI GRAS, ret unik:
Denne beslutning i EU-kommissionen ¬åbner jo for nye og udvidede muligheder for at anvende disse satellitdata, ligesom det åbner for forretningsmulighederne, hvilket, som jeg ser det, også har været tanken bag beslutningen”.
I Danmark, hvor de fleste brugere er vant til kun at have adgang til en årlig dækning af deres område med fly, betyder Sentinel satellitterne, at man nu kan få op til ugentlig dækning af hele landet. Dette betyder, at man langt hyppigere end tidligere kan monitere forskellige biofysiske parametre, såsom koncentrationen af alger i de indre danske farvande, ændringer i infrastruktur og skove, samt kortlægning af påvirkninger fra oversvømmelse og storme. Myndigheder kunne ved brug af satellitterne også løbende følge med, hvordan havmiljø (fx ålegræs) og geomorfologi (fx sandrevler) ændrer sig efter storme.
Én af udfordringerne ved Sentinel 2 er de enorme datamængder, som stiller store krav til datahånd¬tering og infrastruktur. Med baggrund i mange års erfaring i håndtering af satellitdata er DHI GRAS netop nu i færd med at færdiggøre en infrastruktur, som skal håndtere de store datamængder, så de enorme datamængder kan blive sat i anvendelse, eksempelvis til tjenester til gavn for landbruget.
Flere billeder gør relevansen større
De tekniske egenskaber ved Sentinel-2 satellitten er ifølge Rasmus Borgstrøm egentlig ikke en revolution, men fordi satellitten kommer forbi meget oftere, er forsyningssikkerheden og tilgængeligheden af satellitbilleder generelt øget. I Danmark, fordi vi ligger så højt nordpå, vil frekvensen være hver cirka hver femte dag, og når tvillingesatellitten Sentinel 2B i løbet af sommeren 2016 bliver sendt i kredsløb, vil hyppigheden øges til flere gange om ugen.
Det faktum at man kan hente billeder så ofte som hver femte dag, betyder, at satellitbilleder nu kan bruges i flere sammenhænge, fordi de rummer langt større aktualitet og præcision end tidligere.
”Helt specifikt egner disse billeder sig godt til fx miljøovervågning eller overvågning af vegetationsparametre,” fortæller Rasmus Borgstrøm og fortsætter: ”Satellitterne vil nu, udover de mere statiske opgaver som arealkortlægning og opmåling af vanddybder, kunne give så mange billeder, at de kan inddrages som vigtige brikker i et beredskabsarbejde, som fx i forbindelse med en storm eller oversvømmelser, som kan udvikle sig hurtigt og nogle gange også uforudsigeligt. Her vil den være et vigtigt supplement til en anden Sentinel satellit (Sentinel 1A), som er en radarsatellit, der kan kortlægge uanset skyer og mørke.”
Niels Broge er repræsentant for de danske brugere i det europæiske jordobservationsprogram Copernicus og derudover specialkonsulent i Styrelsen for Data¬forsyning og Effektivisering. Han peger på landbruget som en anden sektor, hvor hyppigere satellitbilleder vil få stor betydning. Landbruget er generelt i Europa en meget stor aktør, og betydningen af at kunne følge afgrøderne nøje er af substantiel betydning: ”For 15-20 år siden talte man meget om præcisionsjordbrug, altså markbehandling, hvor man kun gøder eller sprøjter dér, hvor det er nødvendigt. Det er der igen kommet fokus på, og her vil Sentinel 2 satellitterne med deres hyppige overflyvninger kunne levere data på de tidspunkter, som giver værdi for landbruget,” siger han.
Rasmus Borgstrøm supplerer: ”Tidligere har man brugt satellitter, hvilket ofte, har været den amerikanske Landsat-satellit, hen over vækstsæsoner for at kunne følge afgrødernes udvikling, og i tilfældet Danmark er satellitten kommet forbi og har taget billeder hver 16.dag. Frekvensen på 16 dage er dog forudsat, at der ikke er skyer, for dem kan satellitten ikke tage billeder igennem. Det vil sige, at den faktiske frekvens af satellitbillederne kan være meget lavere, og det er ofte ikke godt nok, hvis man ønsker at følge væksten på markerne hyppigt.”
Satellitter til det grove
Netop skyerne, der kan komme i vejen, er et af Sentinel 2 satellitternes svage punkter, hyppig over¬flyvning eller ej. Ligeledes er detaljeringsgraden heller ikke Sentinel satellitternes styrke, for lige så stærkt et værktøj satellitter er til at samle store mængder data ind på én gang, og dermed være meget billigere i drift end fx flyfotos, lige så utilstrækkelige er de, hvis man har brug for meget detaljerede data med store krav til den rumlige nøjagtighed. Netop derfor mener både Rasmus Borgstrøm og Niels Broge, at Sentinel 2 satellitbilleder bør bruges sammen med højtopløselige satellitbilleder, droner og/eller fly for dermed at kunne udnytte de forskellige værktøjers styrker og opveje hinandens svagheder. Højtopløselige satelliter, droner og fly kan nemlig levere meget detaljerede billeder over et mindre område, ligesom de ikke har den samme afhængighed af skyfrit vejr. Ved netop at koble de forskellige metoder i en given opgave, vil man oftest kunne få det bedste datagrundlag at arbejde og træffe beslutninger ud fra.
”Med satellitbilleder kan vi over store arealer udpege ændringer, og på den baggrund kan man med fx fly forholde sig helt konkret til disse ændringsudpeg¬ninger. Ved at lade forskellige dataindsamlings¬metoder arbejde sammen kan man effektivisere kort¬lægningen. Det kunne fx være i relation til Geodanmark-data, at en sammenkædning af data ville være relevant,” siger Rasmus Borgstrøm.
Men også i Arktis har satellitbilleder stort potentiale, mener Rasmus Borgstrøm, fordi arealet er så stort, som det er, foruden det er ufremkommeligt: ”Satellitten flyver uanset vejr og vind og kan langt hurtigere indsamle data over området uden at belaste miljøet, ligesom det ikke kræver en mand på jorden at indsamle data.”
Overordnet åbner Sentinel 2 satellitterne for et utal af nye og forbedrede anvendelsesmuligheder til gavn for de danske borgere, kommuner og myndigheder.
