Det seneste medlemsmøde i EUROGI satte en af tidens største europæiske udfordringer på dagsordenen i et geodataperspektiv: Flygtningestrømmene fra Syrien og Nordafrika. Det centrale spørgsmål, der blev rejst, var, om GIS kan bruges til at få overblik over flygtningestrømmene, og hvordan vi skaffer retvisende geodata for, hvor flygtningene befinder sig.
Af Jesper Høi Skovdal, Geoforum
Overalt i Europa banker flygtninge på døren, møder lukkede grænser og udsætter sig selv for fare med kaoslignende tilstande og menneskelige tragedier som resultat. 2015 slår alle tidligere rekorder for ”tvangsflytning” af mennesker. EU er i gang med at planlægge nye flygtningelejre i og på kanten af Europa. Det er derfor vældig interessant, hvordan man kan bruge metoder med GIS og geodata til at skabe overblik og som beslutningsstøtteværktøj.
Fredag den 1. april var der i den østrigske by Innsbruck medlemsmøde i EUROGI – den europæiske paraplyorganisation for geofora, hvor hovedparten af landene i EU er repræsenterede. Udover at medlemslandene kan følge med i, hvordan arbejdet i EUROGI udvikler sig, så er medlemsmødet også en god lejlighed til at drøfte aktuelle emner, der er af interesse tværs over Europa. Og man kan vel dårligt komme udenom, at flygtningeproblemstillingen falder i denne kategori.
Overvågning af befolkningsdynamik
Fra universitetet i Salzburg præsenterede Stefan Lang sin forskningsgruppes studie af muligheder for overvågning af befolkningsdynamik og naturlige ressourcer i forbindelse med humanitære operationer. Det er blot et par år siden nu, at de første tjenester fra EU‘s program for satellitbaseret overvågning af miljø og sikkerhed, Copernicus, så dagens lys. Der er på nuværende tidspunkt endnu ikke mange, der benytter sig af denne lange række af Copernicus-tjenester, der på stor skala kan give værdifulde og homogene geodata til brug for planlægning og analyse. Østrigerne har eksperimenteret med brugen af satellitdata til befolkningsmonitorering og sigter mod at skabe en humanitær Copernicus-tjeneste, kaldet EO4HumEn, se figur 1.
Den østrigske tjeneste sigter mod at benytte data fra Copernicus og levere kort til beslutningsstøtte. Ændringskort over flygtningelokaliteter er særligt i fokus til at afklare befolkningstilvæksten. Billeder fra den oprindelige ”bar mark”-situation til en senere fuldt etableret flygtningelejr kan give et overblik over befolkningstilvæksten over tid ved at anvende erfaringstal for hvor mange, der bor i en flygtningebarak eller et telt. Med en passende algoritme kan selve optællingen af flygtninge derpå ske ud fra automatisk billedbehandling ved sammenligning af to på hinanden følgende billeder.
Som en parallel hertil har Læger uden Grænser, MSF, tilsvarende over de sidste par år forsøgt sig med at skabe en operationel informationstjeneste til at understøtte humanitære aktioner. Det er en udvidet jordobservationsbaseret tjeneste til dynamiske informationsbehov ved humanitære indsatser.
Test med erfaringer fra Afrika
Foreløbigt er satellitbilleder på ugebasis fra Afrika fra årene 2011-2015 benyttet til skabe erfaring med, om en automatisk billedbehandling kan benyttes og teste algoritmer. Datagrundlaget udgør 260 kortudsnit med en uges mellemrum. Udfordringerne med Copernicus er blandt andet, om man kan validere data med in situ observationer og skabe belæg for forlydender fra myndigheder af befolkningstætheden.
Eksempelvis har universitetet i Salzburg undersøgt nogle flygtningelejre i Sydsudan og estimeret befolkningsstatistik fra satellitbilleder med deres automatiske billedanalysetilgang. Udfordringen har været, at der er forskellige forhold for forskellige lejre. Estimaterne er blevet valideret mod andre estimater for bosættelserne i forhold til for eksempel lejrtype.
Håndtering af migrationsstrømme med GIS
Et andet bud på, hvordan GIS kan give et overblik over flygtningestrømmene, gav Günther Pichler fra ESRI Tyskland. ESRI har et decideret katastroferesponsprogram, der kan håndtere humanitære kriser, såsom ebolaudbrud og flygtningekriser. Konkret gav Günther Pichler et overblik i GIS over den nuværende flygtningekrise med Syrien som epicenter, hvor migrationsveje og barrierer blev vist med pile på et kort og flygtningepopulationer med cirkler, se figur 2 og 3. De immigrationskvoter, EU har aftalt, kunne bringes ind til sammenligning.
GIS som styringsredskab
Til at holde øje med flygtningestrømmene af de mennesker, der siden borgerkrigen i Syrien startede, er blevt rykket op med rode og drevet på flugt, blev benyttet kaskadekort. Med denne teknik var det let at visualisere en udvikling for eksempel i forhold til en af de store flygtningelejre i Jordan, Camp Zaatari, der på få år er blevet forvandlet fra en støvet ørkenstribe til et midlertidigt hjem for 150.000 mennesker. Kaskadekortene demonstrerer meget overbevisende udvandringen til Europa, men kan reelt benyttes hvor som helst i verden, hvor der er opbrud.
Flygtningehåndtering i Tyskland
De helt store styrker ved at bruge GIS til flygtningehåndteringen er, ifølge Günther Pichler, at man skaber et rigtig godt overblik over situationen, og at man har mulighed for vise homogene geodata på europæisk niveau. Håndteringen med støtte fra GIS har derfor fundet anvendelse flere steder i Tyskland:
Et koordinationscenter for fordeling af flygtningene i Bernkastel-Wittlich er i stand til at optimere fordelingen mest muligt med GIS. I dette tilfælde gav GIS således en infrastruktur for distributionen. Et andet eksempel er i Hameln-Pymont og i Cham, hvor man var optaget af at have ét kort, men med mange sprog, der kunne sikre, at flygtninge fra forskellige lande fortsat kunne orientere sig i disse delstater. Og endelig har bystyret I Hamburg gjort en del ud af at have åbne data, så det bliver lettere at styre indkvartering af flygtningene.
Perspektiver på visualisering af flygtningestrømme
Data til visualisering af flygtningestrømme kan reelt komme fra flere kilder. Hvis man kan bruge Stefan Langs koncept med satellitdataanalyse, så rummer det store perspektiver, fordi det danner basis for en homogen metode. Indberetninger fra flygtningemyndigheder sker i dag med en fælles koordination hos FN‘s flygtningehøjkommisariat i Geneve, hvilket sikrer en ensartet samling af data. Men kilderne er mangfoldige og kan ikke forventes at give et fuldstændig homogent datasæt.
EUROGI’s medlemmer drøftede mulighederne for at kunne demonstrere det samlede flow fra dataindsamling og organisering over analyse og efterfølgende visualisering. Et første skridt er at udvide den østrigske satellitdataanalyse fra Afrika til Europa, hvor vi har langt bedre satellitbilleder.
Hvis konceptet samlet set kan hænge sammen, så kan det være af stor nytte for beslutningstagerne i forbindelse med flygtningekrisen.
Det er på denne baggrund ganske tænkeligt, at EUROGI i nær fremtid vil gøre et forsøg på at bidrage til et forbedret overblik over flygtningekrisen på en systematisk måde. Hvis dette bliver en realitet, var der bred enighed blandt medlemmerne om, at det så har været et fortrinligt medlemsmøde i EUROGI.
