Satellitprogrammet Copernicus åbner for en bred anvendelse af og let adgang til satellitdata. EUROGI arbejder igennem deltagelse i rammeaftaler og videndeling netop for at understøtte tanken med Copernicus og skabe satellitdata til alle i EU.
Af Henning Sten Hansen, præsident i EUROGI, professor Aalborg Universitet
Satellitbaseret jordobservation har været et nøgleinstrument i en række specialopgaver igennem mere end 50 år, hvor ikke mindst de meteorologiske institutter var blandt de første brugere og lige siden har været storforbrugere af satellitbilleder/data til udvikling af pålidelige vejrudsigter. Parallelt hermed har den amerikanske satellit Landsat været et vigtigt instrument i observationen af jordens overflade, og med en start tilbage i 1972 findes der nu 45 års kontinuerlig dækning af hele jorden. Disse data har også været bredt anvendt i Europa til blandt andet CORINE Land Cover projektet, der har produceret kort over Europas arealdække for årene 1990, 2000, 2006 og 2012. Landsat har haft en europæisk pendant i den franske SPOT satellit, der dog har haft en mere begrænset anvendelse – primært på grund af satellittens kommercielle ophav.
Copernicus-programmet
EU’s indtræden på markedet for jordobservation skete med programmet GMES, Global Monitoring for Environment and Security, fra omkring årtusindskiftet med satellitten Envisat, der fokuserede på miljø og klima. GMES blev senere omdøbt til Copernicus, der var et permanent projekt med et meget bred fokus med hensyn til anvendelsesområder. Det er nu EU’s program for udvikling af informationstjenester baseret på satellitdata. Kernen i Copernicus er Sentinel-satellitterne, som er specifikt designet til at imødekomme brugernes behov.
Den første Sentinel-satellit (Sentinel-1) blev opsendt i 2014 og er en radarbaseret satellit, der fungere nat og dag og under alle vejrbetingelser. Sentinel-2 blev opsendt i 2015, og denne satellit er en parallel til den amerikanske Landsat med fokus på at monitere arealdække, om end Sentinel-2 har en væsentlig højere rumlig opløsning.
Desuden er Sentinel-3 netop blevet opsendt, og frem mod 2030 er der planer om mindst 20 satellitter i omløb.
Satellitdata til alle med Copernicus
Når EU investerer så mange ressourcer i et jordobservationsprogram, skal det selvfølgelig retfærdiggøres med en bred brugerskare ud over den sædvanlige gruppe af forskere og meteorologiske institutter. Copernicus udfører derfor et målrettet program med henblik på at få både private virksomheder og den offentlige administration til at anvende Copernicus-data. Prisen for data er et vigtigt parameter for en bred anvendelse, og derfor har EU besluttet, at Copernicus-data skal være gratis. Den anden hindring for bred anvendelse er let adgang til data, og dette bør gøres lettere for en bred anvendelse.
Det tredje og vigtigste parameter for brug af data generelt er, at de skal kunne indgå i organisationens eksisterende informationssystem og bidrage til løsningen af en eller flere af organisationens opgaver. Her kræves eksempler på konkret brug. Derfor er Copernicus også strategisk placeret under Generaldirektoratet for det Indre Marked, Industri og iværksættere, DG GROW.
Sentinel-2 er afgjort den mest anvendte af de eksisterende Sentinel-satellitter og anvendes i Danmark i forbindelse med statens kontrol af EU-hektarstøtte samt af en række landmænds vurdering af behov for gødning i en applikation udviklet af SEGES.
EUROGI’s bidrag til Copernicus
EUROGI er involveret i en Rammekontrakt med DG GROW om anvendelse af Copernicus-data bredt i erhvervslivet såvel som i den offentlige forvaltning.
Arbejdet udføres for DG GROW og ledes af SpaceTec Partners. EUROGI’s andel i projektet er at udvikle en række anvendelseseksempler og præsentere dem i forbindelse med ”Copernicus Info and Training Days” under titlen ”Copernicus for GI Experts”. På den store INTERGEO-konference sidste år i Hamborg var jeg som præsident for EUROGI inviteret til at holde foredrag på den officielle Copernicus-stand om den brede anvendelse af jordobservation. Her er det vigtigt, at potentielle brugere forstår brugen af multi-spektrale data, der ikke blot indeholder data svarende til det synlige lys, men også eksempelvis infrarødt lys, der er vigtig for observation af vegetation. Sentinel-2 indeholder ud over de traditionelle rød, grøn og blå yderligere 7 spektralbånd.
EUROGI har sammen med andre partnere i konsortiet udviklet eksempler for brugen af Copernicus-data indenfor blandt andet arealanvendelse, vandkvalitet og skovbrande. Der har indtil nu været afholdt ti info-sessions, blandt andet i Aarhus i marts 2017. EUROGI har i de fleste tilfælde været repræsenteret på infodagene, og præsentationen er gået på skift imellem medlemmerne af EUROGI’s bestyrelse. Alle foredrag afvikles over en fælles skabelon, og der anvendes software, der stilles gratis til rådighed af European Space Agency, ESA. På den måde arbejder vi på flere fronter i EUROGI på at fremme og udbrede brugen af Copernicus-data.