På forårets første dag havde Digitaliseringsstyrelsen, DIGST, inviteret til konference om grunddataprogrammet. Formålet var at sætte turbo på udbredelsen af grunddata i den offentlige sektor.
Af Jesper Høi Skovdal, Geoforum
Grunddataprogrammet er nu så langt, at det er tid til at gøre status – og sikre at grunddata bliver brugt, bredt set.
Lars Frelle-Petersen, direktør i DIGST, indledte konferencen med at mane en tidligere skepsis i jorden: “Nu tror vi på, at humlebien kommer til at flyve”. Med andre ord står det nu klart, at grunddataprogrammets otte delprogrammer i stort omfang kommer til at levere i år og næste år.
Adam Lebech, branchedirektør i DI Digital, fulgte op med, at det er: ”afgørende, at data kommer ud at leve”. Vi skal nu rette ”fokus på virksomhedernes behov i forhold til vækstmuligheder, men det handler også om brugervenlighed”. Som jeg hørte dette, handler det om at gevinstrealisere business casen for frikøbet af grunddata, hvor det især er vækstmålene for det private, der endnu ikke er indfriet. Barrierer for, at private virksomheder ikke er kommet ordenligt i gang med brugen af grunddata, skal fjernes.
Politisk opbakning
Op til konferencen har intet mindre end tre ministre, Claus Hjort Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Lars Christian Lilleholt, i et debatindlæg i Børsen fredagen før givet udtryk for, at regeringen tror på, at data kan bane vejen for store gevinster for Danmark i form af innovation og effektivisering. De ser data som det råstof, der driver innovationen og kan skabe vækst og velstand. De giver med deres indspark i debatten udtryk for at ville styrke dialogen med det private erhvervsliv og sikre en bedre udnyttelse af offentlige data. Det skorter således ikke på den politiske opbakning i øjeblikket.
Muligheder med grunddata
Statusorienteringen blev givet af programleder for grunddataprogrammet, Adam Mollerup, DIGST, med afsæt i grunddata som Danmarks digitale råstof. Adam Mollerup havde i høj grad fokus på muligheder og gevinster. For myndighederne omfatter mulighederne en forventet effektiviseringsgevinst for ca. en kvart milliard kroner årligt i kommuner, regioner og staten (2012-estimat). Mulighederne for private virksomheder omfatter forventede besparelser og nye muligheder for vækst og innovation på op imod en halv milliard kroner årligt i den private sektor (2012-estimat). Dette sker ikke af sig selv, men grunddataprogrammet skal understøtte gevinsterne. Her er en af hurdlerne, hvordan man kommer i gang og får ændret forretningsgange og systemer, så vi kan bruge grunddata på nye måder fremover.
Frikøbet – en game changer
En af de virksomheder, der har sit udspring af frikøbet af grunddata, er Septima. Direktør, Bo Overgaard, gav på konferencen en række eksempler på, hvordan frikøbet har været en game changer, og nye forretningsmuligheder er opstået. Især har den øgede tilgængelighed af data haft betydning for, at man nu langt lettere kan etablere et datagrundlag til undersøgelser for kunderne. Tilsvarende giver nye muligheder for at skabe kobling mellem data ligeledes nye forretningsmuligheder. Det er i alle sammenhænge vigtigt, at data skaber værdi for kunderne – og det gør de.
Og bølgerne gik højt…
Konferencens morgenprogram afrundedes af en paneldebat med seks debattører. Det blev en interessant debat med mange gode og til tider divergerende synspunkter. Men alle bakkede op om, at en række sektorer har behov for grunddata, og at der her ligger et vækstpotentiale. Heri spiller mødet mellem det private og det offentlige en afgørende rolle. Der er håb for, at vækstmålene kan indfries, selvom vi må konkludere, at vi fortsat er i starten af rejsen.
Et dyk ned i de gode grunddata
De, der var kommet til konferencen for at høre om forventninger til ny FODS, måtte gemme dette ønske bort til en anden lejlighed. Der var imidlertid rig lejlighed til at se nærmere på resultaterne af grunddataprogrammets mange delprogrammer, som fx en fuldt udrullet datamodel over grunddata i alle detaljer, der på samme tid gav et glimrende overblik over datasammenhænge. Eftermiddagens program gav gode muligheder for at dykke ned i delprogrammerne og høre nærmere om alle de gode grunddata, der er på vej.
Udbredelse til andre anvendelsesområder
Et interessant aspekt ved dette statusarrangement var måske, for de, der har fulgt grunddataprogrammet løbende, snarere at læse mellem linjerne, i form af den brede skare, der stod oplistet som medarrangører. Det er med grunddataprogrammet lykkedes at få mange vigtige aktører mobiliseret lige fra Erhvervsstyrelsen og SKAT over Social- og Indenrigsministeriet til finansverdenen. Det faktum, at grunddata ikke blot er forbeholdt de mere traditionelle discipliner, men kan finde udbredt nytte i andre forvaltnings- og anvendelsesområder, stod at læse i deltagerlisten.
Efter planen skal effekten af grunddataprogrammet analyseres i løbet af 2016. Optimalt bliver dette med fokus fremadrettet og med hovedvægten på, hvad vi sammen kan gøre for at generere den vækst, som er afgørende for programmets succes.
