Udvikling
Løsningen ”AlmenGIS” blev i første omgang udviklet som et informationssystem med øje for Landsbyggefondens egne medarbejdere. Den indledende designproces involverede bl.a. brug af ”personas” på workshops med Landsbyggefondens fagkontorer og eksterne brugere som domæneeksperter.

Løsningen blev herefter udvidet, så ansatte i boligorganisationer og kommuner fik adgang. En offentlig version, som henvender sig til alle borgere og virksomheder, blev åbnet i foråret 2021.

AlmenGIS er nu en af Landsbyggefondens mest populære åbne it-løsninger – se selv ved at klikke på ”Se eksempel”.

Brugervenligt design og funktionalitet
I designet blev der lagt stor vægt på, at AlmenGIS skal være nemt tilgængelig. Opbygningen består af et kortvindue og et informationspanel, som funktionelt er bundet sammen: Kortet viser beliggenhed og afgrænsning af boligafdelinger, byggeafsnit og de enkelte bygninger – informationspanelet viser de detaljerede oplysninger, som hører til.

I kortet er der lagt stor vægt på at visualisere de logiske sammenhænge, fx mellem de byggeafsnit, som sammen udgør en boligafdeling – også når de ligger langt fra hinanden. Panorering sker i glidende bevægelser, så brugerens øjne og opmærksomhed kan følge med. Når en afdeling er valgt, viser kortet alle bygninger; føres musen hen over en bygning i kortet, fremhæves den.

Informationspanelet viser de detaljerede oplysninger, der hører til kortet. Musens aktivitet på kortet afspejler sig i panelet – så brugeren hele tiden er oplyst om fx hvilken bygning, der er i fokus.

Informationspanelet viser data fra Landsbyggefondens egne systemer og offentlige data fx fra BBR. Når en afdeling er valgt, vises et sæt skråfotos, en oversigt over boligtyper og andre centrale data. Vælges en bygning, vises BBR-data om fx alder, etager, arealer mm. Samtidig fremhæves bygningen i kortet.

Når en afdeling er valgt, kan brugeren hoppe direkte til et af Landsbyggefondens andre fagsystemer – eller til en ekstern website, som fx BBR eller plandata.dk.

En kommende version vil vise flere oplysninger om de almene boligområders omgivelser, fx om skoler, institutioner, biblioteker og butikker i nærheden.

Internt sagsoverblik
Medarbejdere i Landsbyggefonden, boligorganisationerne og kommunerne kan vælge, at kortet skal vise et overblik over aktuelle sager på boligafdelingerne.

Hver type af sag vises med et symbol i en tydelig signalfarve. Så kan man hurtigt se om andre afdelinger i området har samme eller andre type sager verserende, eller fx at en afdeling, som søger renoveringsstøtte, også har en sag om støtte til infrastruktur.

Datakilder
AlmenGIS er bygget på den offentlige infrastruktur af grunddata og Datafordeler. Ovenpå dette fundament anvendes en kombination af Landsbyggefondens egne data, andre offentlige data og tredjeparts-data.

Kortvinduet henter baggrundskort fra Datafordeleren, lokalplanoplysninger fra plandata.dk og points-of-interrest (skoler, institutioner mm.) fra ’Septima Interessepunkter’. Geografien af almene afdelinger og bygninger er baseret på Landsbyggefondens egne data og WFS-data fra matriklen og GeoDanmark.

Informationspanelet trækker ligeledes både på data fra Landsbyggefonden og på offentlige data, fx fra BBR og SDFE skråfotos.

Ved at aggregere adresserne i tilstrækkelig store grupper ud fra et fagligt skøn, anonymiseres informationerne.

Statistik har altid været et meget anvendt værktøj til at analysere store mængder data og vise mønstre og tendenser, uden at gå på kompromis med anonymiteten. Ved brug af de offentlige registre ses forskellige personrelaterede data ofte opgjort i områder som kommuner, sogne eller andre distrikter, men de giver ikke altid den detaljegrad, som mange kunne ønske sig.

Der er en stigende efterspørgsel på detaljeret statistik på mindre geografiske områder. Kvadratnettet, som er udviklet i 2002 af Danmarks Statistik i samarbejde med bl.a. det daværende Kort og Matrikelstyrelsen, kan skaleres til at give den ønskede detaljegrad i geografien, uden at gå på kompromis med persondatabeskyttelsen. Nettet, der er inddelt i firkanter af ens størrelse, kan bruges på tværs af kommunegrænser, sognegrænser eller andre administrativt opdelte områder – og er dermed neutrale og statiske over tid på trods af ændringer i de geografiske grænser. Statistik opgjort på baggrund af kvadratnettet gør det muligt at vise geografiske mønstre i samfundsdata, som kan bruges til at målrette services, hjælpe i planlægning og måske endda belyse mulige udviklinger.

Et nyere samarbejde mellem de danske folkebiblioteker, Det Digitale Folkebibliotek og Danmarks Statistik er et godt eksempel på, hvordan statistik på digitalt indsamlet data kan sige noget om dem, der låner materiale på de danske biblioteker. Analyserne giver bibliotekerne værdifuld indsigt i lånernes demografi og bopælsområde i forhold til bibliotekernes placering. Dermed har de mulighed for at skræddersy og planlægge deres tilbud mere målrettet den befolkningsgruppe, de gerne vil servicere – uden at overtræde persondataloven. Dette er kun en lille dråbe i det hav af muligheder, der ligger i bearbejdning af de indsamlede digitale data kombineret med kvadratnettet.

Juni 2022 lancerede vi en ny og kompleks anvendelse af arealdækkekortet, nemlig en model for hvor meget regnvand der bliver til afstrømning inden for hver celle i højdemodellen, hvilket understøtter et mere realistisk omfang af oversvømmelser i skybrudskortet (sammenlignet med den klassiske “glasplademodel”). I denne nye version af skybrudskortet er afstrømningen afhængig af flere forskellige karakteristika for hver celle: for befæstede pixels efterligner afstrømningsfunktionen den forventede performance af kloaksystemet (understøttet af kloakoplandsinfo fra plandata.dk); for ubefæstede pixels afhænger afstrømningen af jordtypen (understøttet af et nationalt jordtypekort fra AAU) og vegetationstypen (understøttet af skovpolygoner fra GeoDanmark). Afstrømning af vand er påvirket af mange flere faktorer, og derfor arbejder vi fortsat på at forfine modellen, blandt andet ved at udvide klasserne i arealdækkekortet så de f.eks. kan skelne mellem lav og høj vegetation.

Forsyningsvirksomheden, Novafos, har det seneste år dokumenteret deres anlægshuller i forbindelse med vandledningsrenovering som en 3D punktsky. Punktskyerne har givet forsyningsselskabet et unikt billede af det etablerede ledningsanlæg, som også på sigt kan gavne andre aktører, der efterfølgende skal udføre anlægsarbejde på samme vej.

For at fagpersonen i marken kan få nytte af disse virtuelle anlægshuller har jeg udviklet en prototype tablet-app, som visualiserer anlægshullerne ved hjælp af Augmented Reality (AR). Med AR prototypen i hånden er forventningen, at manden i marken kan danne sig et bedre overblik af, hvor nedgravet infrastruktur befinder sig under vejoverfladen. Dermed vil man kunne udføre et mere effektivt og fejlfrit arbejde under planlægnings- og anlægsfasen.

AR prototypen er stadigvæk under udvikling og den videre fokus er på at forbedre den visuelle repræsentation og interaktion af de virtuelle anlægshuller i AR, samt at vise traditionelle ledningsdata, blandt andet LER-ledningspakker, for at berige manden i marken med mere ledningsinformation.

Formålet med Kulturstyrelsens register er at skabe et nationalt overblik over kulturhistoriske og arkitektoniske værdier i bygningsmassen. Informationerne skal understøtte den fysiske planlægning og være ressource for forskning inden for arkitekturhistorie. Registret giver endvidere almindeligt interesserede borgere mulighed for, via det fredede danmarkskort, at søge efter arkitektoniske værdier i deres nærområde. De seneste år har Kulturstyrelsen sammen med Atkins haft fokus på at redesigne registret, så FBB i dag står som et brugervenligt oplysnings- og arbejdsredskab til brug for borgere og forvaltere.

Den danske bygningskultur, som den findes i byerne og på landet, er en væsentlig og meget synlig del af den danske kulturarv. Blandt landets ca. 4 mio. bygninger er ca. 9.000 fredet og ca. 300.000 vurderet bevaringsværdige.
Fredede og bevaringsværdige bygninger (FBB) er et register, der indeholder forskellige oplysninger om alle fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark. Ud over oplysninger svarende til BBR (opførelsesår, om- og tilbygninger, bebygget areal, antal etager …) er der tilknyttet en række andre informationer, der registreres af fagpersoner fra kommunerne og Kulturstyrelsen.

Informationerne kan f.eks. være:
• Billeder
• Fredningsværdier
• fredede omgivelser (mure, gårdspladser, havehuse o.lign.)
• geografi
• bevaringsværdi

Informationerne anvendes til forskellige forvaltningsopgaver i styrelser og kommuner. Det kan f.eks. være, at en kommune vil screene bevaringsværdier for et områdes huse i kommunen som grundlag for kommuneplanen eller en bevarende lokalplan. Registret bruges dermed til at lagre disse informationer, så de kan trækkes ud til brug i de underretningsbreve eller høringer, der finder sted undervejs i udarbejdelsen af en lokalplan. I dette forløb kan brugerne være kommunale politikere, planlæggere og bygningsfaglige konsulenter. Et andet eksempel på brug af registret er, når en privat ejer af et fredet hus ansøger om byggearbejde og evt. støtte til dette. Sagsbehandleren i Kulturstyrelsen benytter her registret til at hente informationer, der er relevante for afgørelsen.

Det fredede danmarkskort
Kulturarvsregistret Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB) blev lanceret ved årsskiftet 2005/2006. Gennem et nyligt videreudviklingsprojekt er FBB gjort til et bedre arbejdsredskab for styrelsens egne medarbejdere samt kommunernes medarbejdere. Dette blev gjort i et udviklingsforløb sammen med Atkins. Atkins har udført en designfase med flere workshops med brugere, hvorefter der er udarbejdet en omfattende designdokumentation, som efterfølgende er implementeret.

Processen havde fokus på:
• Forbedring af brugervenlighed
• Udskiftning af GIS system
• Ny funktionalitet
• Revision af databasens indhold

Teknologigrundlag
Det er implementeret i Java EE under brug af Spring Framework med det udbredte ORM (Object-Relational Mapping) system Hibernate.
I fronten anvendes Spring MVC med JSP og jQuery. De bagvedliggende data er lagret i en PostgreSQL database med PostGIS til håndtering af geodata. Løsningen hostes i en Apache Tomcat, der også hoster web applikationen GeoServer til udstilling af geodata via services efter OGC (Open Geospatial Consortium) standarder.

Mennesker og computere opfatter verden forskelligt. Når objekter som huse, vandløb og træer skal sættes i kategori, bruger mennesker opfattelsesevne og erfaring, mens computeren skal trænes med datasæt.
For at bygge kunstige intelligens op er det nødvendigt med mange datasæt, hvor de forskellige objekter er mærket med labels. En kunstig intelligens gætter nemlig hvad den ser, og datasæt med labels er de svar, som den kan gætte på. Men at sætte labels på er et tidskrævende arbejde – og dyrt, hvis det skal udføres af professionelle fagfolk.

Computerspillet Geo Gamers lader i stedet elever på 7.-9.-klassetrin gøre arbejdet på en sjov og lærerig måde. Samtidig har spillet gode muligheder for arbejde praktisk med de obligatoriske læringsmål for Folkeskolen. Spillet er på udviklingsstadiet.

Sådan virker spillet

• Der er objekter i landskabet, som mangler en datalabel. Det kan fx være et træ eller en flagstang. Når spilleren har fundet sådan et objekt, får han en gåde eller en mission i spillet, som ender med, at han let kan sætte label på.
• Landskabet bliver gengivet i realistisk grafik på spillerens smartphone og en GPS viser spillerens position, så spillet bliver en realistisk oplevelse.
• Som en bonus har spillerne mulighed for at komme med forslag til forbedringer af klima og miljø. Fx ved at sætte en skraldespand op eller markere behov for handling på vandmiljøet.

På den måde får vi en masse motiverede mennesker, der hjælper samfundet med bedre geodata. Lidt efter samme princip som at jagte Pokemons i Pokemon Go.

Læringspotentiale og målgrupper

Al data og læring kan bruges tværfagligt i de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fag på 7.-9. klassetrin, ud fra de obligatoriske læringsmål. Naturligvis under kyndig vejledning fra faglæreren.

Når eleverne spiller Geo Gamers, kan de fx arbejde med beregninger af kvælstof fra markerne ud mod vandløb og søer, registrering af bebyggelse og demografi, affald i naturen og påvirkning af jord, dyr og mennesker i forskellige områder af Danmark.

Desuden er der også mulighed for at inddrage Geo Gamers i det nye treårige forsøg med teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen. Her er metalæring om bearbejdelse af data, computationel tankegang og teknologisk handleevne centrale.

Set i det større perspektiv kan målgruppen let udvides; fra folkeskolens ældste klassetrin til eksempelvis voksenundervisning og mere avanceret efteruddannelse af de professionelle fagfolk.

Løsningen er her:

Data fra Geo Gamers terrænmodel skal integreres i de eksisterende højdemodeller.

Højdemodellen er nemlig en glasmodel, som overfladevand flyder ovenpå. Og derfor opfører vandet sig også anderledes, end det gør i virkelighedens natur – og så bliver data vist forkert, som vi så det på kortet over Videbæk.

I terrænmodellen kan vi arbejde mere nuanceret, fordi vi får data med på jordtyperne i Danmark, fx sandjord og lerblandet sandjord.

De forskellige jordtyper, absorberer vandet forskelligt, og så vil vandet også blive vist forskelligt på vores kort.

Ved Videbæk i Vestjylland vil den blandende jord optage vand hurtigere end de steder i Danmark, hvor der er mere ren jord.

Se mere på: https://www.bizkaze.com

Der er udviklet i alt fire systemer, der samlet udgør infrastrukturen til at udveksle og visualisere data om påvirkning fra nedbør, hav, vandløb og terrænnært grundvand. Det drejer sig om systemerne: Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP), Samling af Vandløbsdata (SaV), Vandløbsreferencen, samt klimatilpasningsværktøjet KAMP. Målgruppen er rådgivere, udviklere, forsyningsvirksomheder, kommunale klima-, plan- og miljømedarbejdere og andre med interesse for klimatilpasning og klimasikring.

HIP udstiller frie offentlige hydrologiske data sammen med helt nye og enestående modelberegninger af terrænnære hydrologiske forhold på hipdata.dk. Det inkluderer målinger, der ejes af kommuner, regioner og staten. Vandløbsdata fra kommuner og Miljøstyrelsen om vandstande, vandføring og skikkelser (dvs. tværprofiler, længdeprofiler, rør mm. i vandløb) er gjort tilgængelige med ny digital infrastruktur (SaV) udviklet af Danmarks Miljøportal og Klimadatastyrelsen. Derudover vises terrænnære grundvandsdata fra GEUS’s Jupiterdatabase, samt havvandsstandsdata fra DMI og Kystdirektoratet. HIP trækker på målinger, der ligger hos og vedligeholdes af forskellige dataejere. Når grundvandsdata indberettes til Jupiter vil de derfor også ses i HIP og dermed bidrage til at kvalitetssikre modelberegninger af dybden til terrænnært grundvand.

Målinger og modelberegninger om vandets kredsløb i HIP understøtter helhedsorienteret klimatilpasning. Daglige modelberegninger i HIP er foretaget af GEUS med klimadata og klimascenarier fra DMI for både en historisk periode (1990-2019) og for den nære (2041-2070) og fjerne (2071-2100) fremtid, og der er beregnet en række statistiske indikatorer og ekstremhændelser for de tre 30-års perioder til brug for klimatilpasning og langsigtet planlægning. Udvalgte HIPdata anvendes også i KAMP på klimatilpasning.dk, hvor de kombineres med miljø- og ejendomsdata for at understøtte kommunernes arbejde med klimatilpasning.

Det fulde datagrundlag inkl. modelusikkerheder kan visualiseres og downloades fra hipdata.dk, samt hentes ind i andre IT-systemer via webservices fra dataforsyningen.dk. De historiske modelberegninger af dybden til grundvand kan let sammenlignes med terrænnære pejlinger i HIP, der findes forskellige steder i landet fra forskellige perioder. Ofte er der kun én pejling i en boring, hvorimod modelberegninger leverer supplerende 30 års daglige data for hvert 100 m grid, så man kan se variationen i dybden til grundvand. Maskinlæring er desuden anvendt til at kortlægge de mest sandsynlige dybder til terrænnært grundvand i 10 m grid sommer og vinter, og der findes vandføringsberegninger i ca. 60.000 vandløbspunkter i HIP. Kombinationen af daglige historiske modelberegninger, målinger, detaljerede kort over dybden til terrænnært grundvand i 10 m grid, samt fremskrevne beregninger giver helt nye muligheder for klimatilpasning.

Modelberegninger i HIP er udviklet til brug for screening, men der kan også downloades såkaldte randbetingelser (ekspertdata) fra HIP til videreudvikling. Disse “randdata” danner en fælles referenceramme for videreudvikling af mere detaljerede og præcise løsninger med brug af supplerende lokale data. Digitaliseringsinitiativet har også udviklet en vandløbsreference, der letter sammenstilling og udveksling af vandløbsdata mellem forskellige dataejere og aktører, der arbejder med vandforvaltning og klimatilpasning, fx sammenstilling af kommunernes skikkelsesdata til oversvømmelseskortlægning. Vandløbsreferencen er registreret under GeoDanmarks Vandløbsmidte, der vedligeholdes løbende i samarbejde mellem Klimadatastyrelsen og kommunerne.

Der kan læses mere om digitaliseringsinitiativet på klimadatastyrelsen.dk/tkv. Prøv også selv HIP her: hipdata.dk.

Klimatilpasningsværktøjet KAMP kan tilgås på klimatilpasning.dk, og en kort beskrivelse af KAMP findes også andetsteds i eksempelarkivet på geoforum.dk.

Formålet med den digitale havplan er at gøre det let og overskueligt for borgere, virksomheder og interesseorganisationer at finde ud af præcis, hvilke regler der gælder for et bestemt område på havet. Den digitale havplan sætter nye standarder for brugervenlig lovgivning, fordi man kan gå ind på ethvert område på havet og se, om det fx er udlagt til nye havvindmølleparker, naturbeskyttelse, skibsfart eller andre formål.

Digitale kort er mere præcise end kortudsnit i fx PDF, da man kan søge i kortene, zoome ind og vælge egne kortudsnit. Det giver større brugervenlighed, men det styrker også datasikkerheden for brugerne. Ikke mindst styrker det retssikkerheden, da det bliver lettere og mere præcist at se, hvor reglerne gælder, og til hvilket formål et givent havområde er udlagt til.

Som den første digitale bekendtgørelse i Danmark har den digitale havplan transformeret hele processen med at udstede en bekendtgørelse, og den ændrer alle led i den proces. Den digitaliserer hele processen fra indberetning og kvalitetssikring af data fra de ansvarlige myndigheder, til kundgørelse, anvendelse af reglerne og til selve høringsprocessen. Processerne bliver mere effektive, data og retssikkerhed forbedres, de administrative byrder minimeres og brugervenligheden forbedres – både for borgere, virksomheder og sagsbehandlere.

Se videoen om Den Digitale Havplan

Dingeo behandler og visualiserer geodata på alle 3.6 millioner danske fysiske adresser. Med Dingeo kan man tjekke risiko for oversvømmelse og radonforurening, undersøge trafikstøj og jordforurening og læse om områdets skoler, indbyggere, indkøbsmuligheder og så videre.

• Professionelle aktører som forsikringsselskaber og banker bruger DinGeo som indgangsportal til danske geodata.
• Gymnasieskoler bruger Dingeo i undervisningen.
• Boligejere finder oplysninger om egen bolig og naboområdet.
• Boligkøbere bruger DinGeo til at finde alle de “gemte geodata”, der kan være svære at grave frem på egen hånd.

DinGeo samler geodata og præsenterer dem i et let og overskueligt format. Brugere af geodata er ofte interesseret i information samlet på adresseniveau og det er præcis hvad DinGeo leverer.

Indtast en adresse, tryk “Søg”, og du vil blive præsenteret for en lang række geodata på adressen.

Baggrund
Prototypen af DinGeo vandt i 2015 juryprisen. 2015-versionen af DinGeo var 100 procent frontend med live indsamling af eksterne geodata. Den nuværende version af DinGeo har en omfattende backend, der f.eks. muliggør kombination af geodata. Vurdering af f.eks. radonrisiko er nu baseret på flere uafhængige datakilder (OIS, GEUS og Risø).

DinGeo modtog i slutningen af 2016 en investering fra Innovationsfonden. Det er et godt skulderklap og indikerer, at vi er på rette vej. Med Investeringen kan stifter arbejde fuld tid på projektet og platformen er p.t. under udvidelse med nye features og nye interessante geodata. Indenfor nærmeste fremtid vil der være login mulighed til brugere der ønsker at modtage geodata-varsler på en given adresse.

Alle dele af DinGeo er hostet i skyen, med alle de kendte fordele det giver omkring drift, oppetider, skalerbarhed osv.

Læs mere
Facebook – https://www.facebook.com/dinegeodata
Om Dingeo – https://www.dingeo.dk

Løsningen
findtoilet.dk bygger på flere datakilder: Oven på kortgrundlaget (Google Maps) lægges først og fremmest kommunale (eller øvrige offentlige instansers) informationer om offentlige toiletter.

Løsningen er lavet i OpenSource CMS Drupal samt GoogleMapsAPI, der har vist sig velegnet til at håndtere komplekse data fra mange kilder sammen med kort.

De kommuner der går ind i projektet, får adgang til selv at indtaste og vedligeholde ”egne” toiletter – og få dem vist direkte via GoogleMaps samt apps undervejs, så man kan regne med at disse data altid er up-to-date.

Samtidig gives der mulighed for at dele OpenData i f.eks. formaterne RSS, XML, CSV, KML samt GoogleMaps eller via en API-fil som også bruges til at trække dataene ind i FindToilet app’en, så data hele tiden vises up-to-date; i fuld åbenhed til glæde for de mange, som så selv kan lave deres egne Mashups ud fra disse toiletdata. Nogle kommuner trækker også dataene ind i kommunens egen database og viser disse på kort v.hja. Septima Widget.

Effektiviseringsfordele også for kommuner
Ikke blot brugerne – der leder efter et toilet – vil have fordel af et færdigt findtoilet.dk. Også medvirkende kommuner vil have gavn af løsningen: Der er ingen som er hurtigere til at opdage fejl, mangler eller skader end brugerne af toiletterne, som evt. kan sende en SMS. Gevinsten kan være en forkortet sagsgang i vedligeholdelsen af de offentlige toiletter.

Status
findtoilet.dk er til stadighed under udvikling, da alle 98 kommuner gerne skulle deltage. Kommuner som deltager d.d. kan ses på tinemuller.dk/gis-afdelinger samt hvordan de viser disse data på kommunens egen side. Alle danske kommuner inviteres til at deltage, ligesom andre vinkler i og perspektiver for projektet kan tænkes ind.

Læs mere
Sådan gør du som kommune, hvis du gerne vil deltage.
findtoilet.dk (projektets hjemmeside) – map vises på beta.findtoilet.dk
Apps til smartphones (Android, iOS)

Er befolkningsudviklingen i din kommune større eller mindre end i dine nabokommuner og hvad ligger til grund for udviklingen?

På folketal.dk har COWI samlet en lang række frit tilgængelige data om befolknings- og boligudvikling i en demografisk vidensbank. Via interaktive kort og grafer præsenteres status og udviklingstal inden for fire temaer:
• Befolkningsudvikling
• Fødsler og dødsfald
• Flyttemønstre
• Boligbyggeri

Vidensbanken har en overskuelig, grafisk indgang, hvor kortikoner samt mulighed for at sortere, filtrere eller søge på specifikke temaer gør det nemt at finde de data, man har brug for.

Hvad kendetegner den demografiske udvikling i din kommune?
• Er befolkningsudviklingen i din kommune større eller mindre end i nabokommunerne og hvad ligger til grund for dette?
• Fødes der flere børn pr. kvinde end i nabokommunerne?
• Er din kommune i stand til at tiltrække flere tilflyttere end nabokommunerne, hvor kommer tilflytterne i forskellige aldersgrupper fra og hvor flytter fraflytterne hen?
• Hvor mange nye boliger er der opført og hvor mange boliger står tomme?

Svarene på ovenstående spørgsmål er relevante input til kommunernes årlige befolkningsprognoser, som er beregninger af, hvordan indbyggertallet i forskellige aldersgrupper vil udvikle sig i fremtiden.
COWI hjælper hvert år over halvdelen af landets kommuner med opdatering af deres befolkningsprognoser og gennemfører desuden specialanalyser med fokus på bosætning og flyttemønstre.

På folketal.dk har COWI samlet en lang række frit tilgængelige data om befolknings- og boligudvikling i en demografisk vidensbank med fokus på fire temaer:
• Befolkningsudvikling
• Fødsler og dødsfald
• Flyttemønstre
• Boligbyggeri

Vidensbanken har en overskuelig, grafisk indgang, hvor kortikoner samt mulighed for at sortere, filtrere eller søge på specifikke temaer gør det nemt at finde de data, man har brug for. For hvert tema er der mulighed for at vælge specifikke tidsperioder, udvælge andre kommuner til sammenligning eller fokusere på særlige aldersgrupper. Resultaterne præsenteres som tematiske kort og/eller grafer, der kan gemmes til egne rapporter eller præsentationer.

Baseret på frie data
Datagrundlaget for kortene er frie og “rå” datasæt der ved brug af statistiksoftware med et indbygget kortmodul aggregeres og præsentes i takt med at brugeren ændrer indstillingerne. Dermed er det muligt at “gå på opdagelse” i kortene og bruge disse til at underbygge historier om den kommunale befolkningsudvikling. Folketal.dk opdateres løbende med nye data og udbygges desuden med nye korttemaer på baggrund af COWI’s egne behov for nye demografiske temaer eller baseret på input fra andre af vidensbankens brugere.

Læs mere
https://www.linkedin.com/pulse/folketaldk-bliv-klog-p%C3%A5-din-befolkning-thomas-jensen

Gennem de sidste år er der gjort en stor indsats, for at få geokodet BBRs bygninger og tekniske anlæg, op mod GeoDanmark. Den landsdækkende geokodning af BBRs objekter, har opnået så gode resultater, at det ikke kun har givet et dataløft i registreringen i BBR, men nu også kan anvendes til at forbedre kvaliteten af GeoDanmark-data. Da man med geokodningen kan sammenholde objekter i GeoDanmark med BBR, kan man både udføre bedre kontroller med data, men man kan også ajourføre de to registre med yderligere informationer fra hinanden. Dermed kan man begynde at lave automatiske processer, hvor eksempelvis GeoDanmarks bygningsobjekter opdateres, ud fra udvalgte oplysninger i BBR, ved opsatte regler for hvordan data skal hænge sammen imellem de to registre. Dermed effektiviseres processen for arbejde med dataregistrering, når man introducerer automatik, hvor dette er muligt.

Der er mange muligheder for automatisk ajourføring af data, når registre kan sammenholdes. Indtil videre er der udviklet regler for hvordan BBR kan ajourføre GeoDanmarks data ud fra status for byggeriets liv. BBRs bygninger kan desuden oprette ændringsudpegninger, til GeoDanmarks produktion.

De regler, der er opsat mellem BBR og GeoDanmark, er indtil videre implementeret i Geokoderen.dk, så der sker en automatisk opdatering af GeoDanmarks objekter, ud fra registreringen i BBR, når en konkret grund gemmes. Selve Geokoderen.dk er en applikation, der bygger på en komponent, udviklet til at Geokode BBRs bygninger og tekniske anlæg, op mod GeoDanmark. Værktøjet Geokoderen.dk, er blevet et centralt redskab i mange kommunalt ansattes hverdag, ligesom medarbejdere i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, anvender den i deres arbejde, med tildeling af beliggenhed af BBRs objekter. Vi arbejder fortsat med at udvikle Geokoderen.dk. Det gør vi i et tæt samarbejde med de parter der regelsætter registreringen i BBR og GeoDanmark, men også med kommunale anvendere af den.

Geokoderen.dk er et godt eksempel på, hvordan offentlige myndigheder samarbejder om at udvikle værktøjer, der giver bedre datakvalitet og som understøtter den offentlige forvaltning af grunddata. Vi indsamler desuden erfaringerne fra Geokoderen.dk, til at udarbejde processer for en mere generel automatik mellem BBR og GeoDanmark.

Arbejdet med geokodning af bygninger og tekniske anlæg støtter op om Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund.

Ny og opdateret indgang til viden om gode naturoplevelser

Udinaturen.dk er gået i luften i en forbedret version. Målet er, at siden indfrier sit potentiale som fælles national platform, hvor man kan planlægge eller lade sig inspirere til en oplevelse i den danske natur. Det nye udinaturen.dk har haft over 1 mio. unikke besøgende det seneste år, og brugerne oplever en flot side, der er intuitiv at anvende.

Udinaturen.dk afhænger som andre visningsplatforme af gode data. Den trækker derfor på data fra GeoFA (Geografiske Fagdata i GeoDanmark). Det betyder, at data adskilles fra visning. Herved samles en bredere vifte af data, der kan udstilles alt efter behov. Der er tale om åbne data, der kan anvendes af enhver, såvel borgere, virksomheder eller foreninger, der f.eks. vil vise ride- og vandreruter.

Flere og bedre friluftsdata til alle

GeoFA har i det sidste år arbejdet hårdt på at sikre en fælles datamodel og platform, hvor alle rå friluftsdata samles.

Ved at strømline udstilling, så data fra både Udinaturen.dk og Friluftsguiden kan opbevares og driftes gennem GeoFA, registrerer 97 kommuner nu friluftsdata/punkter gennem GeoFA (f.eks. shelters, toiletter, bålpladser mm.) og 75 kommuner registrerer friluftsdata/ruter gennem GeoFA. Målet er, at GeoFA bliver det centrale sted for udstilling af alle eksisterende friluftsdata.

De mange data er attraktivt for mange forskellige løsninger, både offentlige og private. Blandt de nyeste løsninger kan nævnes Vestkystapp samt eksisterende løsninger som HejCamp og Sheltersapp – ud over naturligvis det nye og opdaterede udinaturen.dk.

Samarbejdet mellem offentlige og private om både data og løsninger er et fremtidigt stærkt kort i udviklingen af solide friluftsprodukter – til gavn for private og myndigheder.

Der er ikke yderligere beskrivelse af eksemplet... 

Målet er, at give den enkelte medarbejder et samlet overblik på screeningsniveau, for både arealdata og påvirkningsdata uden forhåndskendskab til modeller og avancerede GIS-værktøjer. De kommunale miljø- og planmedarbejdere vil få et bedre grundlag for at inddrage konsekvenserne af klimaforandringer i deres arbejde med planlægningen af det fremtidige klimatilpassede samfund i både by og på land.

Udstilling af nationale data
KAMP vil sammenstille en række relevante Arealdata herunder bygninger, natur, fredninger, planområder, jordforureninger med påvirkningsdata i form af bluespot-kort, havstigninger, terrænnært grundvand og vandløb, Værktøjet vil udstille nationale data og der er derfor behov for at løsninger sammentænkes med lokale behov og arbejdsprocesser. Der vil altid være lokale data og forhold, som er specifikke for den enkelte kommune.

Tilgængelighed og brugervenlighed
Værktøjet vil være offentligt tilgængeligt på Klimatilpasning.dk. Borgere vil have mulighed for at undersøge hvordan deres lokalområde i fremtiden forventes at blive påvirket af øget vandmængder i fremtidens klimascenarier. Dette er interessant for bl.a. huskøbere samt husejere der ønsker at sikre deres ejendom mod klimaforandringer. Der fokuseres på formidling og brugervenlighed, da hverken kendskab til GIS, avancerede modelberegninger eller dyb faglig viden skal være en forudsætning for at tilegne sig viden om klimatilpasning.

Tidsperspektiv
Værktøjet forventes lanceret med en version 1 ultimo 2020.

Ny elproduktion fra VE-anlæg skal kunne anvendes enten lokalt, hvor anlæggene placeres, nationalt eller som eksport til naboområderne. Hvis ikke produktionen kan anvendes, hvor den er placeret, kan der blive behov for forstærkninger i elnettet. Etableringstiderne for sådanne forstærkninger vil være forskellige fra station til station og mellem distributions- og transmissionsnettet, men ofte kan der gå adskillige år, hvilket kan være i konflikt med den hurtige etableringstid, der er for nye VE-anlæg.

Formålet med kapacitetskortet er at skabe fælles fokus på placering, mængde og tids-forhold relateret til tilslutning og indpasning af nye elproduktionsanlæg, herunder:

– At skabe et grundlag for tidlig dialog mellem Energinet, netselskaber og anlægsejere for at effektivisere planlægning og etablering af nye elproduktionsanlæg for alle parter.
– At synliggøre gode placeringer og aktuelt realiserbare mængder set i relation til elnettet. Herved kan hastigheden for tilslutning og indpasning optimeres, og de samfundsøkonomiske omkostninger minimeres.
– At levere ensartet og transparent information vedrørende elnettets muligheder for tilslutning og indpasning af ny produktion.

Klima-Lavbundskortet identificerer de kulstofrige lavbundsarealer, som ved vådlægning vil give den største effekt i forhold til at mindske CO₂-udledning samt bidrage med synergi til bl.a. natur og vandmiljø.

Udtagning af kulstofrig lavbundsjord er er en vigtig brik i den samlede indsats for at reducere landbrugets CO₂-udledning. Det er målsætningen, at der inden 2030 skal udtages 100.000 ha lavbundsjord inkl. randarealer.

I Corana-tiden blev vinterferien ikke skiferie i udlandet, men den kunne blive til en kælkeferie i Danmark i det flotte vintervejr.

Timingen for launch af kortet var fredag d. 12/2-2021, hvor skolerne gik på vinterferie, og hvor en skyfri himmel gjorde det muligt at få et landsdækkende satellitbillede af et snedækket Danmark, som kunne bruges til at vise, hvor de snedækkede kælkebakker lå. Når ingen kunne komme på skiferie i udlandet på grund af Corona-restriktionerne, var dette kort lige det, som folket manglede ved indgangen til en solrig og snedækket vinterferie i Danmark, og kortet blev derfor flittigt delt på sociale medier.

Hvis du vil kende de fedeste kælkebakker, dér hvor du er, så er NIRAS’ kælkekort svaret. Vi har samlet de over 60 kælkebakker, som Udinaturen.dk anbefaler, i en kortviser. Her kan du se:

• Terrænkort, så du kan finde de bedste kælkebakker nær dig
• Satellitfoto, så du kan se de snedækkede områder
• Højdekurver på bakkerne
• Hældningskort hvor den lilla farve angiver de stejleste nedture
• Luftfoto og vejkort, så du kan orientere dig og finde vej
• Mål hvor lang bakken er, hvis du vil finde den længste tur
• Link til beskrivelse og rutevejledning til bakkerne

Zoom ind på det område, du vil udforske. Du kan tænde og slukke for datalagene samt se din position via menuen i venstre side af kortet.

NIRAS' Kælkekort er nu opdateret til en 3D-version. Det er samme data som for 2D-versionen, der blev lanceret i 2021, men nu kører det i 3D i OpenCities Planner.

Link til 3D-versionen er : https://eu.opencitiesplanner.bentley.com/niras/kaelkekort
Link til 2D-versionen er: https://nirasmap.niras.dk/map.aspx?site=sne&page=kaelkebakken

Klimadatastyrelsen udstiller 1,3 millioner skråfotos i høj opløsning over Danmark som frie data. Klimadatastyrelsen har i løbet af 2017 og 2018 fået produceret det første landsdækkende danske datasæt af skråfotos nogensinde.

Skråfotos er flyfotos, som afbilleder jordoverfladen ”set skråt ovenfra”, så man kan se facader på bygninger mv. fra alle fire verdenshjørner. Det forventes, at de kan skabe værdi i både den offentlige og den private sektor.
Klimadatastyrelsen har produceret de landsdækkende skråfotos, så de kan indgå i forvaltningsgrundlaget for ejendomsvurderinger, men styrelsen forventer, at data kan bruges i mange andre grene af den offentlige forvaltning.

Man kan kigge på skråfotos på Klimadatastyrelsens nye webløsning. Løsningen viser et oversigtskort, et lodbillede samt de fire skråfotos for et punkt. Det er muligt at søge et punkt frem ud fra adressesøgning, men det er også muligt at navigere sig frem til et interessant punkt ved hjælp af oversigtskortet. Et enkelt klik i kortet giver brugeren alle billederne for det valgte punkt. Hvis man ønsker at dele et billede med andre, er dette også muligt – enten ved at hente hele billedet eller ved at hente et link, der kan sendes videre. Webløsningen er udstyret med en menu i venstre side, hvor man kan vælge flere værktøjer til eller fra, I menuen findes også forklaringer på funktionerne.

Hvis man ønsker at arbejde med skråfotos på sin egen computer, er det også muligt at downloade skråfotos på Dataforsyningen. På Dataforsyningen kan man udpege en kvadrat på 1×1 kilometer eller mere, som man herefter får leveret alle skråfotos for.

På sigt tænkes skrå fotos at kunne indgå i planlægning eller i sagsbehandlingen af byggesager i kommunerne, hvor skråfotos kan understøtte arbejdet med indhente information. Med skråfotos kan sagsbehandleren se facader og sider på bygninger, og det gør, at man kan undgå nogle ture ’i marken’ for at besigtige bygninger. Inden for den private sektor forudses det, at skråfotos kan benyttes i forbindelse med nye løsninger til visualiseringer og til 3D-bymodeller.

Svendborg Kommune var i sommeren 2022 vært for det legendariske DGI Landsstævne, og planlægningen havde været i gang i årevis. Hvor skal idrætsgrenene placeres, hvilke behov er der for ekstra sanitære faciliteter, hvor mange shuttle-busser skal køre deltagere og gæster rundt, og hvordan bliver denne planlægning visualiseret og kommunikeret internt?

I Svendborg Kommune var svaret: Via vores web-GIS

Løsninger og funktioner
En dedikeret L2022-side i vores web-GIS har været kommunikationsplatform, dataportal, arbejdsplatform og dialogværktøj i planlægningen af DGI Landsstævne 2022.

Datakontoret har været storproducent af geografiske data, så alt, hvad der blev planlagt og besluttet mht. lokationer, blev indtegnet i kortet. Alt fra håndboldbaner, gymnastikgulve og petanquebaner til campingfelter, redningsveje og sanitære faciliteter. Efterhånden, som stævnet nærmede sig, blev detaljegraden større og større. Flere og flere aktører fik redigeringsrettigheder til specifikke datasæt, og masser af eksterne interessenter havde læseadgang til kortet.

Til mange planlægningsmøder spillede kortsiden en central rolle, da man her hele tiden kunne se de nyeste opdaterede oplysninger. Der blev udtænkt en datamodel til de mest centrale data, og et navngivningssystem, der skulle sikre, at alle objekter i kortet havde sin egen unikke kode. På den måde var det nemt at søge en specifik madbod, scene eller toiletvogn frem i kortet.

Certifikater på f.eks. telte blev koblet direkte på objekter i kortet, så man on-site under stævnet kunne åbne certifikatet direkte i kortet. Der blev trukket lister fra kortet, så der kunne ses mængder, f.eks. på hegn af forskellige typer.

Kortsiden spillede generelt en væsentlig rolle i planlægningen og under afviklingen af Landsstævnet, hvor mange interessenter og mange locations komplicerede planlægningen. Én platform, som alle kiggede på, så alle havde et fælles udgangspunkt for placeringer, gjorde, at Svendborg Kommune og DGI kom godt i mål med planlægningen og afviklingen af stævnet.

I videoen herunder forklares om erfaringerne med anvendelsen af GIS til planlægning og afvikling af Landsstævnet i Svendborg:

 

Klimadatastyrelsen (KDS), der er den ansvarlige myndighed for LER, har derfor gennem indgående anvender dialog udviklet LER 2.0, med henblik på at imødekomme de nævnte udfordringer. Med LER 2.0 udveksles ledningsoplysningerne via system-til-system integrationer fra ledningsejerne direkte til graveaktørerne i et ensartet digitalt format, inden for 2 timer.

Der graves mere end nogensinde i den danske undergrund og ledningsoplysninger er centrale informationer, når det kommer til nogle af de vigtigste samfundsmæssige og økonomiske aktiviteter i Danmark de kommende år:

– Udrulning af fjernvarme, så samfundet bliver mindre uafhængig af gas
– Udrulning af fibernet, så der sikres god internetdækning i hele landet
– Udbygning af elnettet, til at understøtte den grønne omstilling
– Planlægning og etablering af klimasikringstiltag

De økonomiske gevinster, ved hurtig adgang til ensartede, digitale ledningsoplysninger i en brugervenlig løsning er således markante og blev i foranalysen til LER-projektet estimeret til at medføre samfundsøkonomiske gevinster på over 500 mio. kr.

Løsningen er udviklet, så graveaktøren kan tilgå ledningsoplysninger via tablet i marken både offline og online og sammen med produkter udstillet af Dataforsyningen såsom ortofoto og matrikelgrænser. Ledningsoplysninger udleveres med en lang række attributdata. Det kan fx være ledningens dimension, driftsstatus eller fareklasse. Alle ledningerne vil have information om den horisontale placering, men mange af ledningsoplysningerne vil også indeholde angivelse af den vertikale placering.

Med LER 2.0 sikres derved optimale vilkår for hurtig og sikker planlægning af gravearbejde. Data kan også hentes ned i egne systemer, hvilket gør ledningsoplysninger nemt anvendelige til alle former for planlægning og projektering.

Til brug for LER 2.0 har KDS udarbejdet en datamodel, som faciliterer at ledningsoplysninger uafhængig af forsyningsart, udveksles i et ensartet format. Datamodellen er i det åbne OGC-format GML og er udarbejdet efter intensiv og konstruktiv dialog med aktører og anvendere. Et standardiserings- og digitaliseringsinitiativ på tværs forsyningsarter af denne skala er nyskabende i en dansk sammenhæng, og det er forventningen, at dette ensartede dataformat også vil kunne anvendes i sammenhæng uden for LER-regi.

LER 2.0 er udviklet, så langt de fleste af de handlinger, der kan udføres i systemets brugergrænseflade også kan udføres via system-til-system integrationer. Det sikrer optimale vilkår, for at graveaktører og ledningsejeres egne systemet kan integreres direkte op mod LER og mængden af manuelle processer kan minimeres. I kombination med de ensartede ledningsoplysninger, skaber det optimale vilkår for at ledningsoplysninger kan komme i spil i alle relevante processer. Det er forventningen, at private IT-leverandører vil bidrage til at opfylde dette potentiale de kommende år.

LER 2.0-projektet er etableret under Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 og allerede i initiativbeskrivelsen blev det understreget, at systemet skulle udarbejdes i dialog med brugerne. LER 2.0 er udarbejdet i tæt dialog med LERs aktører, og KDS skylder en stor tak til LERs følgegruppe, som består af 19 centrale interesse- og brancheorganisationer, samt offentlige myndigheder.

I disse år øges den menneskelige aktivitet i hele den arktiske region med hensyn til turisme, fiskeri, mineralefterforskning og skibsfart. Den geopolitiske bevågenhed omkring Grønland er ligeledes steget markant de senere år. Trods øget global opmærksomhed og aktivitetsniveau i de kystnære farvande, dækker de officielle søkort kun i mindre grad de kystnære og lavvandede farvande og store områder er fortsat ukortlagte. Manglen på opdateret og pålidelig maritim information om de kystnære farvande i Grønland forårsager således en betragtelig øget navigationsmæssig risiko som derved mindsker maritime operatørers evne, civile såvel som militære, til at operere sikkert og effektivt i Grønlandske farvande.

På denne baggrund har DHI i samarbejde med Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) og Søværnets Center for Taktik (TAC), udviklet og testet en satellitbaseret skalerbar metode kaldet NANOK (Nautical Navigations Operational Knowledge) som gennem en innovativ kombination af frie og åbne optiske Sentinel-2 satellitdata samt machine learning, kortlægger skærfyldte områder ned til en dybde på 9 meter samt tidevandszoner og kystlinjer i Grønlands kystnære farvande. Alene i projektperioden er over 47.000km2 blevet kortlagt, altså mere end Danmarks samlede landareal, hvilket understreger metodens skalerbarhed. Gennem NANOK kan DHI kan kortlægge hele Grønlands kystzone på blot ét år.

De satellitbaserede navigationsrisikokort fra NANOK-projektet erstatter ikke officielle søkort, men tilbyder vigtig risikominimerende maritim information, der gør det muligt for brugeren at danne sig et præcist og dækkende overblik over særligt farefyldte områder i den Grønlandske kystzone.

Kortlægningen er valideret mod 19 års traditionel søopmålingsdata samt nyeste laser altimetridata fra NASA’s ICESat-2 mission og omend NANOK for nuværende er et prototypedatasæt detekteres op til 73-100% af skærene i områder med dybder ned til 9 meter.

I et sammenligningsstudie mellem NANOKs automatisk udtegnede kystlinje og Geodatastyrelsens høj-kvalitets manuelt udtegnede kystlinje fandtes at NANOK i 97,7% af tusindvis af sammenligningspunkter afviger mindre end 20 meter fra den manuelt udtegnede kystlinje.

Perspektiverne ved DHIs automatiske kystzonekortlægning er således store og et eksempel på hvordan satellitdata kan supplere traditionel kortlægning til gavn for en bred vifte af slutbrugere.
En del af resultaterne fra den eksisterende kortlægning kan ses på DHI-webappen www.nanok.xyz.

Se omtale af NANOK projektet i det Grønlandske medie Sermitsiaq – https://sermitsiaq.ag/node/233089

En ny hjemmeside gør det muligt for både Miljøstyrelsen, lodsejere og kommuner at identificere de kulstofrige jorder, som vil give den største reducering af CO₂-udledning ved vådlægning. Hjemmesiden klimalavbund.dk giver blandt andet adgang til data om jordens fugtighed, som påvirker jordens evne til at nedbryde organisk materiale og som resultat heraf produktionen af drivhusgas, primært CO₂.

Kvantificering af jordfugtighed er således en central beslutningsvariabel for Miljøstyrelsens Klima-lavbundsordning. DHI har i samarbejde med Miljøstyrelsen udviklet den første danske nationale kortlægning af jordfugtighed. Dette unikke datasæt dækker en treårig periode fra 2018 til 2021. Disse data baserer sig på en kompleks kombination af frie Sentinel satellitdata, Machine Learning og fysisk modellering. Datasættene kan udforskes på soilmoisture.io. Jordfugtighedskortlaget udviklet af DHI har ikke tidligere været tilgængeligt, men nu har både lodsejere og Miljøstyrelsen fået bedre muligheder for at identificere og prioritere de jorder, der vil give den største gevinst for klimaet.

Miljøstyrelsen har med Klima-Lavbundsordningen til opgave at identificere og prioritere de ansøgte projekter, som har størst potentiale til at give en betydelig drivhusgas-reduktion ved udtagning. Efter udtagningen ophører dræning og dyrkning af jorderne, og den naturlige fugtighed i de kulstofrige jorder bliver genskabt. Derudover er genskabelsen af jordens naturlige hydrologi med til at forbedre vandmiljøet og potentielt øge biodiversiteten i området.

DHI’s jordfugtighedskortlægning tjener som inputdata til en potentialekortlægning i forhold til Klima-lavbundsordningen gennem etablering af baseline for jordfugtighed i landbrugsjord i Danmark. Foruden denne baseline kan de udviklede metoder også anvendes til at føre kontrol med anlagte projekter – således, at det kan verificeres, om udtagne lavbundsjorde er blevet vådere og dermed opfylder formålet med vådlægningen.

Det eksisterende kortgrundlag i Grønland er forældet og er ikke egnet til at understøtte de behov, det grønlandske samfund har i dag, herunder at være grundlag for en moderne digital forvaltning. Det har derfor været afgørende for projektet, at Grønland får nye digitale kort, som kan understøtte en bred vifte af samfundets aktiviteter til gavn for både den offentlige forvaltning og private brugere.

Selve løsningen
Det seneste år har Klimadatastyrelsen (KDS) lanceret delelementer af de endelige produkter, således at der allerede i dag er adgang til landsdækkende satellitfotos og topografiske kort og højdemodel for den sydlige del af Grønland.

I perioden 2018 til 2022 foretager KDS en nykortlægning af Grønland. Projektet gennemføres i samarbejde med Grønlands Selvstyre og med støtte fra Forsvarsministeriet – Materiel- og Indkøbsstyrelsen samt A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. Kortlægningen vil resultere i et moderne og digitalt kortgrundlag, som både giver landkort i traditionel forstand, flotte satellitfotos og muligheden for at koble data fra forskellige sektorer til det geografiske grundlag.

KDS har været på besøg hos nogle af de grønlandske kommuner for at præsentere de nye produkter og har også talt med en lang række øvrige interessenter så som politi, turoperatører og medarbejdere i undervisningssektoren. Alle de kommende brugere bekræfter samstemmende, at nye kort og muligheden for at koble data på tværs, er længe imødeset.

Det tekniske
Kortlægning af arktiske egne er generelt både vanskelig og bekostelig. Der er søgt nye veje i dette projekt, idet der kortlægges på baggrund af satellitbilleder og med udgangspunkt i de erfaringer, der er opnået i et pilotprojekt, hvor fire områder i Grønland med et samlet areal på omkring to gange Danmarks størrelse blev kortlagt ved brug af satellitteknologi. Projektet er det første af sin art, som foretager en kortlægning ud fra satellitdata i dette omfang.

Nykortlægningen af Grønland resulterer i både data og korttjenester, som kan tages i anvendelse i den grønlandske infrastruktur.

Projektets fire produkter hedder: Åbent Land Grønland, Satellitfoto Grønland, Forvaltning Grønland samt Databoks Grønland. Satellitfoto Grønland blev idriftsat som det første produkt i sommeren 2021 i en betaversion. I disse måneder lægges sidste hånd på de øvrige produkter, men allerede nu kan det smukke Åbent Land kort studeres i en beta-version på Dataforsyningen. Alle produkter vil også blive tilgængelige på den grønlandske geodataportal, NunaGIS.

De grundlæggende datasæt, som anvendes i forbindelse med kortlægningen er højdemodel, vektordata, stednavne(-polygoner) og ortofotos samt øvrige ”eksterne” data, som forvaltes af andre myndigheder. Desuden indhentes selvfølgelig også paspunkter.

De to datasæt, højdemodel og stednavne, dækker også indlandsisen, dvs. et kæmpestort areal på mere end 2 mio. km². Vektordata og ortofotos dækker de isfrie dele. Ud fra højdemodellen beregnes højdekurver, ekstrempunkter, mv.

Der er anvendt et data warehouse, som samler miljødata på tværs af forskellige datakilder. Herfra kan data kombineres efter behov og beregninger kan struktureres for at sikre hastighed, kvalitetssikring, reproducerbarhed og det gør det muligt at lave avancerede analyser.

Vi har anvendt machine learning til at udvikle en model, som kan forudsige risikoen for fund af pesticider i grundvandet i hele landet og i dybden. Resultatet er blevet visualiseret i GIS og publiceret på en hjemmeside med fri adgang for alle. Flere forsyninger har allerede testet værktøjet og forudsiger at de vil bruge det i deres strategiarbejde for drikkevandsressourcen i fremtiden.

Esbjerg Havn er en af landets største. Havnen har en særdeles central placering – både i forhold til offshore-industri, gas/olie, vindmøller og energi i øvrigt – og sikkerhedspolitisk, som NATO-brohoved. Havnen er i rivende udvikling – hvilket giver et stort behov for, at de mange ansatte har en nem og fælles adgang til information.

OnePort trækker data fra havnens egne systemer, fra de offentlige grunddata-registre og kortdata, plus fra en række andre datakilder som fx Plandata.dk og LER. Alle data præsenteres pænt og overskueligt som information i tekst og på kort.

Med et simpelt søgefelt kan man søge enhver oplysning frem – fra et kajnummer til en adresse, en virksomhed eller en lejekontrakt. Eller man kan blot søge og klikke i kortet – så får man præsenteret informationerne. OnePort er en ren web-løsning, som tilgås fra en almindelig web-browser. Dataopslag foregår direkte i datakilden, både i offentlige registre og digitale kort, og i havnens egne systemer, fx økonomi- eller ESDH.

Det vigtige er, at data – uanset datakilde – præsenteres hurtigt og overskueligt, og ét sted, så brugeren slipper for at foretage søgninger og opslag i mange forskellige systemer. Det er tidsbesparende og letter besvær og frustrationer.

Viften af data som OnePort trækker ind, er meget bred: Fra Esbjerg Havns egne systemer trækkes fx oplysninger om lejekontrakter og kunder, aktuelle, historiske og planlagte skibsanløb med kajnummer, tekniske tegninger og teknisk udstyr.

Positioner på mobilkraner og køretøjer kan ses på kortet hvor det også fremgår om de er aktive. I bassinerne kan man se dybder baseret på pejlinger foretaget af Kystdirektoratet.

Esbjerg Havn er ligeledes langt fremme når det gælder anvendelsen af drone. Både stillbilleder, video og ortofotos kan vises i OnePort løsningen og der er mulighed for at vise ortofotos fra droneoptagelserne som tidsserier.

En af de store styrker ved systemet er at geografien bruges til at binde data fra de mange forskellige kilder samme. Ved at gå ind på en kaj kan brugeren se hvilke skiber der er i havn, tekniske oplysninger om vand-hydranter, strømbukke og pullerter og links til tekniske tegninger.

I øjeblikket tester Esbjerg Havne et nyt modul til anløbsplanlægning, hvor skibe ud fra oplysninger indtastet i økonomisystemet kan placeres i kortet ud fra kajnumrene og vises med fortøjninger til de enkelte pullerter.

Grundkort, matrikelkort, ortofotos, vejnavne og adresser kommer fra de fællesoffentlige grunddata via Datafordeleren og Klimadatastyrelsens Dataforsyning. Hertil kommer CVR-opslag for virksomhedsoplysninger inkl. regnskabstal, lokalplanområder og links til plandokumenter fra Plandata.dk og LER-oplysninger om graveforespørgsler, skråfotobilleder og mange andre grunddatakilder.

Oplevgudenaa.dk er opbygget af tre hovedkomponenter: En frontend opbygget med 6 hovedindgange, en backend, der samler, normaliserer og udstiller data fra mange kilder, og et aktivt styret bagland, der indrapporterer lokaliteter i aftalte formater og datasiloer. Frontend af Oplevgudenaa.dk er designet og udviklet i et samarbejde mellem Informatik, Silkeborg Kommune, og Septima.

Webapp’en er designet efter principperne ”mobile first” og er derfor tænkt som et produkt primært til mobile enheder. Produktet er designet, så oplevelser er kategoriseret efter type: Sejlads, lystfiskeri, cykling, vandring, ridning og seværdigheder og afspejler ikke nødvendigvis deres oprindelige kategorisering i kildesystemerne. Desuden findes der info om overnatning, bespisning, toiletter og andre praktiske oplysninger i menuen under hver kategori.

I webapp’en vises data på kort, som punkter med evt. tilhørende ruter. Der kan forespørges på detaljer fra alle viste informationer. Detaljedata findes ved at klikke på rute eller punkt og en popup åbnes, der viser evt. billeder samt overskrift, tekst og links til kilde og evt. yderligere info. Således skal guiden hjælpe den besøgende med at finde al den information, de kunne tænke sig, på et besøg langs Gudenåen.

Backend, der samler data fra flere nationale datasiloer, plus et par supplerende datalag, er baseret på en række FME scripts, der kategoriserer og normaliserer data, så de samlet kan udstilles til webapp`en og andre interessenter. Informationskilderne søges stadig udvidet for at give de besøgende en samlet og dækkende information, ligegyldig hvor data ligger. Backend er udviklet af Informatik i Silkeborg Kommune og videreudvikles i samarbejde med GeoPartner.

På de forskellige temakort, findes der faste ekstra temaer, som brugeren kan slå til, så indkøbs muligheder, overnatning og restauranter kan findes i nærheden og undersøges nærmere ud fra den information de har givet en af datakilderne.

SYSTRA (tidl. Atkins) har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen (tidl. IT- og Telestyrelsens mobilkontor) udviklet en Mastedatabasen. Den er udviklet i en agil proces i tæt samarbejde med kunden med involvering af brugere til fastlæggelse af brugergrænseflade. Første version af Mastedatabasen blev udviklet på 7 uger fra projektstart til kunden havde en fungerende version implementeret i sit produktionsmiljø.

Mastedatabasen er baseret på open source-komponenter og brug af åbne standarder. Systemet indeholder formularer og et interaktivt webkort. Systemet indeholder et indberetningsmodul hvor teleoperatører kan indlægge information om masters placering, teknologi mv.

Der er ligeledes lavet en public løsning, hvor alle kan gå ind og finde alle de indberettede strandnumre, redningsveje og stier m.m. bruger man en mobil til at gøre det og søger på et strandnummer, så kan man få kørselsvejledning direkte til dette nummer.

Når Kystredningstjenesten i Thyborøn er færdig med at kvalitetssikre deres data, skal vi så finde ud af, hvor vi kan aflevere disse data igen, dette er der pt. ikke rigtig nogen, der ved, men det skal vi nok finde ud af i samarbejde med GeoMidt.

Når Landbrugsstyrelsen hidtil har sendt kontrollører ud på landbrugsbedrifter rundt om i landet, har mange landmænd sukket over det besvær, det medførte: Der er typisk en masse dokumentation der skal findes frem, og landmanden er nødt til at afsætte en del tid til at følge kontrolløren rundt på bedriften. Og nogle gange ender en kontrol med at kontrolløren kun finder småfejl og mindre overtrædelser på deres marker. Ikke desto mindre er det et ufravigeligt krav fra EU, at Landbrugsstyrelsen kontrollerer, at der er landbrugsaktivitet på de marker, som landmanden får landbrugsstøtte for. Med hjælp fra satellitter og maskinlæring er der nu vendt op og ned på den gængse praksis.

En massiv mængde Sentinel-satellitbilleder danner lange tidsserier af observationer for de over 500.000 marker, Landbrugsstyrelsen kontrollerer. Ved hjælp af satellitbillederne, og avancerede maskinlæringsmetoder, bliver de forskellige typer af landbrugsaktivitet på markerne løbende moniteret. Resultaterne vises i et opdateret GIS-system, som landmændene indberetter i, og søger landbrugsstøtte igennem. Her kan landmanden løbende følge med i, hvorvidt hans marker er godkendte af den satellitbaserede kontrol vha. trafiklysfarver på markkortet. En grøn mark på kortet angiver, at en landbrugsaktivitet er registreret, og marken er godkendt. Er marken farvet gul, er der endnu ikke et entydigt resultat, som kan påvise en landbrugsaktivitet. Landmanden kan på den måde blive opmærksom på, hvor han bør fokusere indsatsen. Hvis satellitanalyserne viser, at marken ikke ser ud til at have undergået nogle landbrugsaktiviteter sidst i perioden, bliver marken rød, og Landbrugsstyrelsen kan trække landbrugsstøtten tilbage, medmindre landmanden kan dokumentere aktivitet.

På denne måde er kontrollen transparent og foretages på samtlige bedrifter i Danmark, i stedet for på en mindre kontrolpopulation. Der er en vejledende effekt i, at alle marker kontrolleres, samt i at resultaterne deles med den enkelte landmand. De første tal tyder på, at landmændene i højere grad efterlever reglerne, og modtagelsen fra landbrugserhvervet har også været god.

Landbrugsstyrelsen har i samarbejde med DHI GRAS udviklet analyseværtøjerne og infrastrukturen bag det nye satellitbaseret landbrugskontrolsystem.

For landmanden betyder den nye form for kontrol:
• Færre fysiske kontrolbesøg
• Mindre papirarbejde og mere vejledning
• Landmanden får længere tid til at leve op til aktivitetskravet – og dermed mere fleksibilitet.
• Landmanden får løbende adgang til Landbrugsstyrelsens vurdering af aktivitetskravet på sine marker, så han kan handle med det samme, såfremt enkelte græsmarker ikke lever op til kravet om slåning eller afgræsning.

Med den satellitbaserede kontrol bevæger vi os væk fra en detaljeret kontrol af enkelte landmænd, udtaget via stikprøver, til en mindre detaljeret kontrol af samtlige landbrugsarealer. Dette betyder, at landmændene oplever, at vi i vores kontrol fokuserer på de store overtrædelser og ikke på de mindre detaljer. Netop fokusering på større overtrædelser har længe været efterspurgt af landbruget.

Det nye i CO₂-beregneren er, at den medtager den udledning, der ligger hos leverandørerne, og som kommunerne ikke har direkte kontrol over, kaldet “scope 3”. Det dækker over alt fra udledninger i forbindelse med køb af printerpapir til hardwareindkøb og sundhedsplejens bilflåde.

Beregninger viser, at 90 pct. af kommunernes CO₂-udledning ligger i det, som hedder scope 3. Derfor er det nødvendigt at tage fat der, men at opgøre udledning på scope 3 er samtidig den vanskeligste kategori at måle på, da udledningerne her kommer fra en meget bred vifte af indkøbte produkter fra underleverandører. Derimod er målingerne i scope 1 og 2 ens egen målbare CO₂-udledning i forbindelse med fx opvarmning af bygninger eller forbrug af brændstof.

Med udgangspunkt i et øget kendskab til de aktuelle og opdaterede indirekte CO₂-udledninger er der skabt to yderligere værktøjer. En virkemiddelberegner, som kan hjælpe med at kikke fremad og lægge strategier for, hvordan man kan nedbringe CO₂-aftrykket, samt en opfølgningsfunktion til at følge op på de valgte indsatser, så man kan nå at korrigere forbruget i tide. Til at understøtte dette er der en benchmark-funktion, som også indeholder en geografisk visning af hvad og hvor, der forbruges mest CO₂. Visualiseringer på kort er ofte en game changer fremfor søjler og grafer.

Resultater fra interviews indsamlet efter fremvisning af min AR løsning til ledningsejere og entreprenører vil blive præsenteret. Jeg vil komme ind på hvorvidt mine egne-udviklede AR visualiseringsteknikker kan skabe bedre overblik af nedgravet infrastruktur og dermed danne et bedre grundlag for mere effektivt og fejlfrit anlægsarbejde.

En video af AR løsningen, som blev vist til fremvisningen, kan ses her: https://tinyurl.com/4e843zdr.

Der er udviklet en prototype af befæstelseskortet, som i dag er tilgængelig på Klimadatastyrelsens Labs. Prototypen er skabt på baggrund af bl.a. GeoDanmarks ortofotos og forskellige GeoDanmark vektorlag (fx sø og bygninger), og den udpeger typerne ”befæstet”, ”ubefæstet”, ”bygning” og ”sø”. Maskinlæring er i rivende udvikling, og det vurderes derfor, at der er store forbedringspotentialer, så kortet kan vise flere typer fx asfalt, grus og fliser.

Baggrund
For at gøre Danmark klar til fremtidens klima er der brug for data og viden om, hvor vand kan sive ned i jorden, afhængig af om overfladen er befæstet med fx grus eller asfalt. Maskinlæring er i rivende udvikling og giver nye muligheder for at kortlægge overflader automatisk, som ellers vil være for omkostningstungt at gøre manuelt. I dette oplæg vil Klimadatastyrelsen (KDS) præsentere arbejdet med at udvikle et nationalt befæstelseskort, som bliver et af de første af KDS's produkter, der bliver produceret af en selvlært algoritme.

Teknik
Detaljerede data og viden om befæstelses typer er værdifuld som grundlag for hydrologiske analyser, planlægning og vedligeholdelse af nedgravet infrastruktur. Hvert år optages Danmark i højtopløselige flyfoto og punktskyer fra laserscanning, som derefter manuelt bliver set igennem for at optegne forskellige objekter og overflader. Maskinlæringsalgoritmer og herunder især forskellige former for dybe neurale netværk kan gøre dette arbejde meget hurtigere og billigere.

Udeliv er en tidssvarende løsning, der er tilpasser sig enheden den bliver vist på og har indarbejdet webtilgængelighed fra fødslen. Samtidig er løsningen holdt så simpel som muligt, så den ikke bliver forvirrende for brugeren. Webtilgængeligheden ses blandt andet i valg af farver med høje kontraster og lister over de objekter der bliver vist på kortet.

Data ligger lokalt i Vejle Kommune og vedligeholdes dagligt af fagmedarbejdere i deres vante gis-klienter. Derved sikres høje aktualitet og fleksibilitet, hvilket eksempelvis har været rart under corona-nedlukningen.

Data ligger i de nye datamodellen der er udarbejdet til Udinaturen, så det bliver nemmere at sende data videre, og der arbejdes på en automatisering af dette.

Der er en løs kobling til kommunens bookingsystem, således at Udeliv viser aktuelle bookinger, og sender brugeren videre hvis en facilitet skal bookes.

Det er Septima der har lavet løsningen, som en blanding af almindelig HTML-kodning og deres produkt Septima Widget som Vejle Kommune i forvejen bruger. Det er således muligt for kommunens GIS-medarbejdere selv at lave mindre tilpasninger i farver, tekster og lignende.

Condor Danmark er en svæveflyveklub, hvor formålet bl.a. er at udvikle et dansk landskab til virtuel svæveflyvning. Condor Danmark er medlem af Dansk Svæveflyver Union på lig fod med de almindelige svæveflyveklubber i Danmark. Dermed også medlem af Dansk Idrætsforbund (DIF).
Condor Danmark er dermed også den første E-SPORT-klub, som er medlem af DIF.

Dansk Svæveflyver Union er i gang med at udarbejde skolingsnormer, hvor anvendelsen af det danske landskab anvendes. Disse uddannelsesnormer skal endelig godkendes af Statens Luftfartsvæsen, som er en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Transport- og Boligministeriet. Et projekt, der er tæt på at kunne igangsættes i svæveflyveklubberne.

Krav til det dansk landskab
For at kunne opfylde de enkelte uddannelseskrav og dermed også fremtidens skolingsnormer, har det været prioritet meget højt, at det danske landskab kan opfylde følgende krav:
– Detaljeret opdateret 2019-kort
– Præcise højder overalt i Danmark
– Detaljeret skov-kort
– Detaljeret vand-kort
– Realistisk termik-kort
– Anvende DSvU officielle vendepunkter
– Koordinatsystemet passer præcis
– ICAO-kort til PDA samt opgaveplanlægning
– Detaljerede svæveflyvepladser med progressiv græs- og asfaltbane
– Over 45 danske flyvepladser kan der startes fra, heraf over 30, hvor der flyves svæveflyvning.

Af 3D objekter, som allerede er med, er vindmøller, tv-antenner, flere strækninger med højspændingsledninger, flere af broerne (de to Lillebæltsbroer, Storebæltsbroen, Farøbroen, Limfjordsbroen, Munkholmbroen m.fl.), hertil en del slotte og kirker, som anvendes som vendepunkt, når der flyves distanceopgaver.

At svæveflyvepladserne er så tæt på virkeligheden, opbygget med 3D objekter, f.eks. hangar, hytter, campingvogne, biler, træer m.m., er blevet muligt med det foto-materiale, vi har haft tilgængeligt såsom hangarer, klubhuse og nabobygninger.

Anvendelse af det danske landskab
Landskabet, har vi valgt, skal være frit at anvende. Hvorfor det kan hentes gratis fra https://condor.club samt fra Condor Danmarks egen web-server.

Antallet af brugere anslås til godt 1700 svæveflyverpiloter, som anvender nyeste version af det danske landskab.

Konkurrencer
Der er gennemført en række konkurrencer, hvor svæveflyveropgaverne har været langt i Danmark. Konkurrencerne gennemføres med opstilling af en Internetserver, hvor op til 64 piloter flyver den samme opgave samtidigt. Senest i forbindelse med Coronavirus, og dermed nedlukning af svæveflyvning i Danmark, indgik DSvU og Condor Danmark et samarbejde om gennemførelse af daglig virtuel svæveflyvning. Condor Danmark stillede Internetserver til rådighed og satte opgaven.

Fremtiden
Det er Condor Danmarks hensigt fortsat at udvikle det danske landskab med en endnu bedre opløsning og dermed, at den enkelte pilots oplevelse under flyvning bliver bedre. Derfor er der planlagt en opdatering med nyeste satellitfoto (2020) og flere 3D objekter.

Geo Fyn og ejerkommunerne i det fynske har derfor gennemført et projekt i samarbejde med DTU og to leverandører, der har resulteret i et værktøj, som kan løse dette.

Klimatilpasningsopgaven er kompleks og der er brug for samarbejde og vidensdeling på tværs af stat, kommuner, leverandører, mv. Værktøjet er derfor udviklet som Open Source, så det er frit tilgængeligt for alle.