Eksempler på anvendelse af geodata
Geoforum viser herunder nogle forskellige eksempler på, hvordan man kan bruge geodata. Hvis du vil se flere anvendelseseksempler, så dyk ned i vores arkiv med eksempler fra brugstedet.dk.
Klima og lavbundsjorde
En ny national kortlægning af jordfugtighed sikrer, at Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsordning kan målrette vådlægning af kulstofrige jorder, hvor det giver størst klimaeffekt. DHI har udviklet et unikt datasæt baseret på satellitdata og Machine Learning, som gør det muligt at identificere de områder, der kan reducere CO2-udledning mest effektivt. Kortlægningen giver lodsejere og myndigheder bedre værktøjer til at prioritere projekter, der både reducerer drivhusgasser, forbedrer vandmiljøet og potentielt øger biodiversiteten.
Fremtidens cykelkort
Danmark får et nyt landsdækkende netværk for cyklister og vandrere, der er baseret på et intuitivt "grid"-system med ruter og vejvisning. I fire pilotområder udvikles et nyt kortdesign, der kombinerer geodata med håndtegnede landemærker for at fremhæve rekreative ruter og oplevelser. Kortene integreres på tværs af brochurer, digitale platforme og vejvisningsskilte i naturen. Gennem brugerinddragelse og ekspertvurdering testes og opdateres kortene løbende for at sikre den optimale anvendelighed.
Ledningsejerregisteret
LER 2.0 er den digitale opgradering af Ledningsejerregisteret, der sikrer ensartet og hurtig udveksling af ledningsoplysninger mellem ledningsejere og graveaktører. Med system-til-system-integrationer leveres data digitalt inden for to timer, hvilket minimerer graveskader og optimerer planlægning af infrastrukturprojekter som fjernvarme, fibernet og elnet. Løsningen understøtter både online og offline adgang i marken og bygger på en standardiseret datamodel i det åbne OGC-format GML. LER 2.0 er udviklet i tæt samarbejde med aktørerne og forventes at skabe samfundsøkonomiske gevinster på over 500 mio. kr.
Den Digitale Havplan
Den Digitale Havplan er Danmarks første digitale bekendtgørelse, der samler kort og lovgivning i én interaktiv platform. Søfartsstyrelsen har udviklet denne løsning for at gøre det nemmere for borgere, virksomheder og myndigheder at få præcis information om regler og anvendelse af danske havområder. Den digitale tilgang sikrer øget brugervenlighed, bedre datasikkerhed og større retssikkerhed. Samtidig effektiviserer den digitale tilgang hele processen lige fra dataindberetning til anvendelse af regler, hvilket på en gang reducerer de administrative byrder og sætter nye standarder for digital lovgivning i Danmark.
Satellitbilleder letter landmandens hverdag
Danske landmænd oplever færre fysiske kontrolbesøg og mindre bureaukrati takket være satellitdatabaseret overvågning. Vha. Sentinel-satellitbilleder og kunstig intelligens kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø nu overvåge over 500.000 marker i realtid, hvilket gør kontrollen mere effektiv og målrettet. Landmændene får adgang til et digitalt kort, der viser, om deres marker opfylder aktivitetskravene. Systemet reducerer småfejl i kontrollen og sikrer, at fokus rettes mod større overtrædelser. Den nye metode er blevet godt modtaget af landbruget og giver øget fleksibilitet i hverdagen.
Klimatilpasning og arealanvendelse
Klimatilpasnings- og Arealanvendelsesværktøj for Miljø- og Planmedarbejdere (KAMP) er et digitalt værktøj, der understøtter samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunale afdelinger og kommuner. Det samler og formidler nationale areal- og påvirkningsdata, så brugere uden specialviden om GIS eller modelberegninger kan få et hurtigt overblik over klimarelaterede risici. Værktøjet er offentligt tilgængeligt på Klimatilpasning.dk, hvor både fagfolk og borgere kan undersøge, hvordan klimaforandringer vil påvirke specifikke områder. Første version af KAMP blev lanceret i slutningen af 2020.
Bæredygtige byer og lokalsamfund
Svendborg Kommune arbejder strategisk med bæredygtig bosætning ved at anvende geodata til at styrke forbindelserne mellem by, opland og landdistrikter. En forudsætningsredegørelse med geokodede data for 13 lokalområder danner grundlag for kommunens bosætningsstrategi, som understøtter tiltrækning og fastholdelse af borgere. Via Power BI sikres et let tilgængeligt datagrundlag for planlæggere, ledelse og politikere, der bidrager til opfyldelsen af FN's Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund.







