Tivoli er begyndt at bruge augmented reality i deres markedsføring til at skabe ekstra opmærksomhed omkring deres nye forlystelse og over sommeren er værktøjet rejst verden over med Pokemon Go. Men augmented reality kan mere end blot være smart markedsføring.
Af Rikke Schielder, Geoforum
Tivoli er gået nye veje i deres målsætning om at betage gæsterne. Således har de i forbindelse med dette års nye forlystelse, Fatamorgana, brugt visualiseringsteknologien augmented reality for, inden gæsterne overhovedet har sat sine ben i parken, at gøre den virkelig levende. Via Tivoli-app´en har besøgende, som i foråret læste Femina eller Børsen, kunnet få forlystelsen til at rejse sig fra siderne og vise sig selv i 3D.
Det er den danske virksomhed Intertisement, der står bag projektet for Tivoli. Her har de to stiftere, Kim Bleshøy og Jacob Stengade, siden 2007 arbejdet fokuseret på at få skabt en solid platform for augmented reality. Augmented reality kan beskrives som et virtuelt lag, man sætter ind i forhold til den virkelige verden – og dermed føjer et ekstra element til denne virkelighed, som kan bruges i arbejdsprocesser omkring blandt andet markedsføring.
Potentialerne er mange
Men det er ikke kun i reklamefremstød eller markedsføring, at teknologien kan vise sin styrke. Også i forbindelse med byggeri og borgerinddragelse kan det være et stærkt element at trække ind i processen, siger Kim Bleshøy:
”I en byggeproces kan augmented reality være med til at undgå fx fatale konstruktionsfejl eller forkerte materialevalg. Det kan man, fordi man undervejs kan sætte de forskellige elementer eller materialer ind i modellen. På den måde får man en mere konkret og realistisk fornemmelse af, hvilke konsekvenser, de valg man træffer, vil have på byggeriet.”
Han peger på vigtigheden af at have en fælles forståelse, når man på tværs af faggrupper, metoder og traditioner, skal forholde sig til præcis den samme bygningsmodel. Her tilføjer Intertisement et digitalt lag til den traditionelle bygningstegning og sætter en levende 3D model af fx bygningen ind i forhold til denne tegning. Dette bringer den traditionelle og tekniske tilgang sammen til en fælles forståelse for alle involverede parter.
Nemmere at få borgerne med
Et område, hvor augmented reality for alvor gør sit indtog, er ifølge Kim Bleshøy borgerinddragelse. Visualiseringen af, hvordan et fremtidigt projekt kommer til at se ud, skaber – som i byggeprocesser – en fælles forståelse her og nu af virkeligheden, som den kommer til at tage sig ud. På den måde kan man undgå, at borgerne sidder med deres egne forestillinger, ligesom beslutningstagere får nemmere ved helt konkret at kommunikere forandringerne.
”Når bydele skal laves om, kan vi tilbyde borgerne en applikation, som de kan tage med ned på torvet – hvis det er det, der skal laves om – og se alle de ændringer, der er planlagt. Der skal måske være en ny statue, og bilerne skal væk og erstattes af træer. Politikerne kan nu enten åbne op til borgerne og sige, at de gerne må komme med kommentarer, eller de i første omgang kan nøjes med at formidle de overordnede tanker og senere afholde et borgermøde. Uanset inddragelsesmetode er et fælles træk, at det er den samme model og konkrete ændringer med de rigtige proportioner, lys, skygge etc., alle forholder sig til,” forklarer Kim Bleshøy.
Lys fremtid for augmented reality
Det er altså ikke kun til sjov og ballade, augmented reality kan bruges. Visualisering bliver i højere og højere grad en naturlig metode at inddrage i forskellige sammenhænge, vurderer Kim Bleshøy og peger på, at studerende på DTU allerede i dag bruger teknologien: ”På samme måde bliver det attraktivt for virksomheder at gøre opmærksom på, at de inddrager denne teknologi, når de skal løse store entreprenøropgaver. På den måde signalerer de overfor fremtidens arbejdskraft, at de er fremsynede og forstår, hvordan man udvikler sig i takt med, at nye arbejds- og procesværktøjer vinder frem.”
